Nyhed
23. mar. 2020
Harvey Weinstein smittet med coronavirus
Under retssagen mod Harvey Weinstein var producenten ofte plaget af dårlig ryg og et skrantende helbred, men nu er der forlydender om, at han er endnu hårdere ramt af sygdom. Foto | CBS News

Harvey Weinstein smittet med coronavirus

Et amerikansk lokalmedie erfarer, at den voldtægtsdømte filmproducent er blevet ramt af sygdom i fængslet. Men hans egen advokat er ikke blevet informeret.

Af Nicki Bruun

En måneds tid er gået, siden filmproducenten Harvey Weinstein af en jury i New York blev dømt skyldig i voldtægt og seksuelt overgreb.

Senere blev dommen udmålt til 23 års fængsel.

På vej til fængslet måtte ambulancen køre forbi hospitalet, da Weinstein klagede over brystsmerter.

Nu er producenten blevet testet positiv for smitte med coronavirus, skriver flere internationale medier med henvisning til en artikel i den lokale avis Niagara Gazette.

Det lille medie citerer anonyme medarbejdere i det amerikanske fængselsvæsen for, at Harvey Weinstein er blevet ramt af virussen, der lige nu har store konsekvenser for hele verden.

Bekymret for helbred
Det er dog ikke officielt blevet bekræftet, at Harvey Weinstein er smittet.

Direktøren for fængselsvæsnet i New York, Michael Powers, har udtalt til Niagara Gazette, at Weinstein sidder i isolation.

Imens har en unavngiven fængselsbetjent i Wende Correctional Facility, hvor producenten sidder, fortalt nyhedsbureauet Reuters, at to fanger søndag blev testet positiv med coronavirus.

Harvey Weinsteins eget hold af advokater og talspersoner er ikke blevet oplyst om, at producenten skulle være smittet med coronavirus.

”Med tanke på hr. Weinsteins helbred er vi selvfølgelig meget bekymret, hvis det viser sig at være rigtigt, og vi holder et vågent øje med situationen,” siger hans advokat Imran Ansari ifølge britiske BBC.

Relevante artikler

Nyhed
10. mar. 2020
Weinstein minder retten om velgørenhed

Weinstein minder retten om velgørenhed

Nyhed
25. feb. 2020
#MeToo-kvinder fejrer dom over Weinstein

#MeToo-kvinder fejrer dom over Weinstein

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere