Nyhed
24. okt. 2015
Harry Potter på vej til de skrå brædder
I det kommende teaterstykke er Harry Potter familiefar og ansat i Ministeriet for Magi, men intet tyder på, at vi får Daniel Radcliffe (tv.) eller Rupert Grint (th.), der i filmene spiller Potters bedste ven Ron, at se på scenen. Foto | Warner Bros.

Harry Potter på vej til de skrå brædder

Teaterstykket Harry Potter and the Cursed Child fortsætter historien om troldmanden nitten år efter bøgernes slutning.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Der er meget godt i vente for Harry Potter-fans.

Fantastic Beasts and Where to Find Them – den første film i en planlagt trilogi af 1940’er-prequels til filmserien – er for tiden under optagelse i England. Og næste sommer er der i London premiere på teaterstykket Harry Potter and the Cursed Child, der vil føre historien videre i den anden ende.

Da de første forlydender om stykket kom i juni, var planen at stykket skulle tjene som forhistorie til film- og bogserien og fokusere på Harrys opvækst hos Dursley-familien.

Den plan er nu skrottet. Teaterstykket vil ifølge netmagasinet Deadline.com fokusere på næste generation af troldmandsfamilien.

Voksne Harry har det hårdt
Der er blevet offentliggjort en kort sammenfatning af handlingen på stykkets hjemmeside.

”Det var altid svært at være Harry Potter, og det er ikke meget lettere nu, hvor han er en overbelastet ansat hos Ministeriet for Magi, en ægtemand og far til tre børn i skolealderen,” lyder synopsis, som fortsætter:

”Mens Harry kæmper med en fortid, der trænger sig på, tynges hans yngste søn Albus med en familiearv, han aldrig har ønsket sig. Da fortid og nutid blandes på foruroligende vis, må far og søn lære den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder.”

Præcis hvilken familiearv, der henvises til, må fans vente til næste sommer med at finde ud af. Indtil videre må man nøjes med den noget vage forsikring, at stykket vil være ”en storslået historie om kærlighed, mod, eventyr og fantasiens magt”.

Det sidste, vi så til Harry, var da han sagde farvel til selvsamme søn på Platform 9¾ i den sidste film og bog. Dengang var Albus bange ved tanken om at skulle bo i Hogwarts-huset Slytherin, der har fostret mange af seriens skurke, og han havde brug for at blive beroliget af sin far.

Foregår i to dele
J.K. Rowling står bag manuskriptet til Fantastic Beasts and Where to Find Them, men med Harry Potter and the Cursed Child har hun for første gang givet pennen fra sig, nemlig til tv- og teaterskribenten Jack Thorne.

Thorne arbejder dog ud fra et oplæg af Rowling og stykkets instruktør John Tiffany, der har vundet en Tony-pris for teaterudgaven af musicalen Once.

Harry Potter and the Cursed Child bliver delt i to, men det er meningen, at publikum skal se begge relativt hurtigt efter hinanden – ikke ulig den strategi, Østre Gasværk Teater havde med Skammer-forestillingerne.

Styr på rejseplanerne
Foreløbigt er der hverken planer om at genfortælle historien som roman eller film, så er man interesseret i det ottende kapitel af Harry Potter-historien, må man en tur til London i sommeren 2016, når stykket har premiere.

Generalprøver for stykket starter allerede 7. juni, mens den officielle premiere bliver 30. juli. Foreløbigt står ingen af filmenes skuespillere til at vende tilbage.

Billetter til forestillingerne bliver sat til salg allerede 28. oktober for ”prioritetsmedlemmer” – registrering her indtil søndag 25. oktober kl. 00.45 – og 30. oktober for resten af offentligheden. Hvis billetterne ryger så hurtigt som forventet, kan det betale sig hurtigt at få styr på rejseplanerne.

Relevante artikler

Essay
15. juni 2011
Fan­ta­sy-​evan­ge­li­et

Fan­ta­sy-​evan­ge­li­et

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro