Mindeord
05. juli 2026
En livskraft, der satte spor

Et ungdomsbillede af Tina Sørensen – senere Tina í Dali Wagner – der opbyggede Filmskolens efteruddannelse og senere stod i spidsen for et nyoprettet filminstitut på Færøerne.

Foto | privat

Mindeord: En livskraft, der satte spor

”Hun var ikke et magtmenneske, men fik alligevel afgørende betydning for den danske filmbranche,” sagde tidligere rektor Poul Nesgaard ved begravelsen af innovatoren og uddannelseslederen Tina í Dali Wagner. Hun blev 66 år.

Af Poul Nesgaard

En uhelbredelig sygdom bød Tina op til en længere dans med døden, men ligesom hun mestrede at danse sig igennem livet, mestrede hun også den dans.

Hun førte frygtløst an trin for trin, for Tina vedblev et være et handlende og tænksomt menneske.

Hun var en gave for alle, som mødte hende. Livsglæden og handlekraften smittede, ligesom hendes energi og humor forplantede sig, hvor end hun arbejdede.

Tina var ikke et magtmenneske, men alligevel fik hun en helt afgørende betydning for Den Danske Filmskole og dermed den danske filmbranche.

Hun ankom til Filmskolen i 1992 og opbyggede skolens efteruddannelse fra grunden. Hun var også den, der fik Nordens filmskoler til at indgå i faste samarbejdsprojekter år efter år, blandt andet det årlige producertræf, Nordic Talent, hvor eleverne fra de nordiske filmskoler havde fælles seminarer, viste årets afgangsfilm for hinanden og pitchede nye idéer, hvoraf nogle vandt et produktionsbudget.

Men også Cannes-festivalen indtog hun. For hvorfor ikke benytte lejligheden til at lade producereleverne mødes for at blive klogere på de enkelte landes produktionsformer og for at stifte bekendtskab med internationale produktionsforhold.

Her kom hendes humor ind i billedet.

Tina behøvede ikke en konkret scene for at optræde. Hun kunne bruge et banalt møde eller en middag som afsæt for sin sprudlende galskab.

Mange, der har haft hende til bords, har været udsat for tricket, hvor hun, uden at man havde bemærket noget, havde dyppet højrehånden i vandglasset. Efterfølgende udførte hun et voldsomt nys, samtidig med at hun i en bevægelse knipsede med alle fem fingre mod bordherren og tog hånden op til munden.

Hvis ikke Tina straks brød ud i sin velkendte latter, så ville bordherren været overbevist om, at smitteeffekten ville være 100 procent.

Tina forlod Filmskolen i 2017, men fortsatte ufortrødent med sine metier, som hun altid havde gjort. Først som producent, senere som chef for et nyoprettet filminstitut på Færøerne, hvor hendes evner kom til sin ret endnu engang.

Så kom sygdommen og satte en stopper for Tinas virke.

Sproget, som før var konkret og handlingsorienteret, smittende og livskraftigt, blev til et andet. For når døden træder ind, forvandles alt, og det erkendte Tina. Humoren mistede hun ikke, den kunne selv døden ikke få bugt med.

Kort før hun sov ind, havde vi vores sidste samtale. Her understregede hun, at det største, der var sket i hendes liv. var, at hun havde fået lov til at opleve livets nok smukkeste gave: kærligheden til den mand, hun elskede.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro