Nyhed
30. aug. 2023
Hadet serie er lagt i graven

Abel Makkonen Tesfaye – bedre kendt under kunstnernavnet The Weeknd – og Lily-Rose Depp spiller hovedrollerne i The Idol, og de har trukket både husarer og inkarnerede fans til skærmen.

Foto | HBO Entertaintment

Hadet serie er lagt i graven

The Idol har fået spandevis af kritik og forlænges ikke med en ny sæson, men HBO holder fast i, at de er glade for modtagelsen.

Af Alexander Barfred Bajer

”You don’t know what’s in store. But you know what you’re here for.” 

Sådan lyder de første par linjer i The Weeknds megahit High For This, og omtrent sådan havde seerne, da The Idol rullede hen over skærmen via streamingtjenesten HBO Max i juni måned. 

Seerne kom for at se selvsamme The Weeknd samt Johnny Depps datter Lily-Rose Depp spille hovedrollerne i en serie af den hyldede Euphoria-skaber Sam Levinson. Men de var på ingen måde forberedt på, hvad der ventede dem. 

Den hypede serie viste sig nemlig at blive en af historiens mest hadede serier, og HBO har nu erklæret, at der ikke kommer flere sæsoner. 

The Idol har været en af vores mest provokerende og originale serier, og vi er glade for publikums stærke reaktion,” siger en talsperson for HBO til Variety og fortsætter: 

”Efter megen overvejelse har HBO, skabere og producere valgt ikke at gå videre med en anden sæson. Vi er taknemmelige for skaberne, castet og holdet for deres fantastiske arbejde.” 

Liderligste serie
Sam Levinson var fuld af optimisme, da serien havde verdenspremiere på den celebre Cannes-filmfestival i maj. 

”Jeg tror, at det kommer til at blive den største serie hen over sommeren,” sagde han. 

Men da The Idol, som handler om en sangers hede affære med en musikmanager, så dagens lys, fik den en usædvanlig hård medfart af anmelderne. 

”HBO’s katastrofale musikindustri-drama er lige så ulogisk, som det er kedeligt og sexistisk,” skrev avisen The Telegraph, mens magasinet The Rolling Stone slet og ret kaldte den ”forskruet torturporno”. 

På Rotten Tomatoes ligger The Idol i øjeblikket på sølle nitten procent, men der har været enkelte positive anmeldelser. 

Ekkos Niels Jakob Kyhl Jørgensen gav fire stjerner i sin anmeldelse og udråbte serien til ”den mest stangliderlige serie, jeg har set længe”. Han fremhævede sexbesættelsen som ”slibrig, sensationslysten, provokerende og poserende”.

Trailer: The Idol

Relevante artikler

Serieanmeldelse
24. maj 2023
The Idol

The Idol

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro