Venedig 2019
04. sep. 2019
Guldløvevinder får varm velkomst i Venedig
En præst mister sin tro på et kontor i Roy Anderssons nye film Om det oändliga, der er blevet modtaget med begejstrede anmeldelser i Venedig. Foto | Gergely Pálos

Guldløvevinder får varm velkomst i Venedig

Se traileren til svenske Roy Anderssons Om det oändliga, der af kritikerne på festivalen bliver kaldt en sublim og en guddommelig komedie.

Af Frederik Hoff

En mand og en kvinde sidder på en bænk og kigger på en by med nakken til publikum. Kvinden udbryder fåmælt: ”Er det allerede september?”

Og det er september, for Roy Anderssons nye film Om det oändliga har netop haft premiere på festivalen i Venedig og offentliggjort sin første trailer – se den nederst i artiklen!

Den svenske film bliver af internationale medier kaldt ”sublim” og ”en guddommelig komedie”.

The Guardians anmelder kalder den tilmed ”lækkert underlig” og kvitterer med fire ud af fem mulige stjerner.

Avantgarde-reklamer
Den 76-årige svensker Roy Andersson har i løbet af sine snart 50 år som instruktør blot lavet seks spillefilm, hvis man tæller hans nye med.

Det skyldes dog ikke dovenskab fra instruktørens side.

De temmelig specielle film tager overordentligt lang tid at skabe, fordi han selv går og bygger scenerne op i sit studie i Stockholm. Og så måtte han lave en lang række prisvindende reklamer i 25 år, hvor han ikke kunne få støtte til sine film i Sverige.

Hans forrige spillefilm – En due sad på en gren og funderede over tilværelsen – vandt hovedprisen Guldløven i Venedig i 2014.

Filmen afsluttede levende”-trilogien, som instruktøren begyndte i 2000 med Sange fra anden sal og fortsatte i 2007 med Du levende.

Den nye film kunne derfor have været en mulighed for at ændre stil, men ud fra traileren og de første anmeldelser at vurdere, holder den svenske mesterinstruktør fast i sin hofstil.

Banal og filosofisk
Ligesom i Roy Anderssons tidligere film filosoferes der i Om det oändliga både satirisk og melankolsk over den menneskelige tilværelse i næsten ubevægelige scener med kun én indstilling.

I traileren guider en kvindestemme os køligt igennem fem af disse tableauer.

To mænd udveksler verdensbilleder på en café, mens sneen daler udenfor. En ung mand glor på en frisør. En præst mister sin tro på et kontor. En hær bevæger sig igennem et snelandskab. Og et par kigger ud over en by i september.

Alle scenerne er på samme tid banale og storfilosofiske, og det ligner en rigtig Andersson-film.

Hvis Om det oändliga skulle gå hen og vinde instruktøren endnu en Guldløve, vil en tredjedel af hans spillefilm have vundet den prestigiøse pris.

Hvornår Om det oändliga får dansk premiere, er endnu uvist.

Trailer: Om det oändliga

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro