Nyhed
18. feb. 2011
Greenaway laver romantisk komedie

Greenaway laver romantisk komedie

Den engelske filminstruktør skal instruere 4 Storms and 2 Babies om et menage à trois med uforudsete konsekvenser.
Af Jesper Bo Petersen

Han er kendt for filmværker, hvor fornem kultur og vulgær natur bliver ét — som i den barokke, gourmet-kannibalistiske Kokken, tyven, hans kone og hendes elsker.

Og hans seneste store projekt, The Tulse Luper Suitcases, var et multimedialt værk, der systematisk kortlagde Vestens moderne historie via indholdet af en professionel fange og listeskrivers 92 kufferter.

Engelske Peter Greenaway laver kunstfilm med stort K.

Men nu skal den hollandsk bosiddende instruktør ifølge branchebladet Variety skrive og instruere noget så mainstream som en romantisk komedie.

Menage à trois

Der bliver dog næppe tale om en konventionel feelgood rom-com a la Notting Hill eller Fire bryllupper og en begravelse. 4 Storms and 2 Babies skal handle om en kvinde, der bliver gravid efter et menage à trois med to mænd.

”Præmissen er stærk og enkel: Tre personer med forskellige behov og overbevisninger hjælper hinanden på en selvopdagelses-rejse,” forklarer producer Mike Downey fra det engelske selskab Film & Music Entertainment, der skal producere filmen i samarbejde med Greenaways faste selskab, hollandske Kasander Film.

Morderisk talleg

4 Storms and 2 Babies
vil i følge Kasander Film komme til at minde om Peter Greenaways sorthumoristiske Drowning by Numbers fra 1988.

Drowning by Numbers
er en folkeeventyrlig, morderisk talleg, hvor tre generationer af kvinder, alle ved navn Cissie Colpitts, tager livet af hver sin elsker.

Så helt rosenrødt bliver Greenaways nye film nok ikke.

Filmen, der endnu ikke har fået tilknyttet skuespillere, skal optages i Amsterdam. Men først efter Greenaway har færdiggjort portrætfilmen Goltzius and the Pelican Company om den hollandske, erotiske trykker og maler Hendrik Goltzius.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro