Gert Duve Skovlund er død

Manuskriptforfatter og instruktør Gert Duve Skovlund er død, kort tid efter sin 75-års fødselsdag.

Gert Duve Skovlund gik på Filmskolens manuskriptlinje i 1988-89. Han skrev tidligt flere kortfilm til andre instruktører og instruerede også sin egen film Looping i 1995 med Frits Helmuth i hovedrollen.

Samme år skrev han sammen med instruktøreleven Reza Parsa Grænsen, der senere fik prisen for bedste manuskript ved München Filmfestival og en såkaldt baby-Oscar i Hollywood som bedste filmskolefilm.

Gert blev tidligt involveret i tv-serier og skrev afsnit til Landsbyen, Hjem til fem og Strisser på Samsø.

Hans særlige talent for det ualmindelige i det almindelige menneske kom til udtryk i vores fælles film At klappe med een hånd og En enkelt til Korsør.

I begge trak han på sine personlige erfaringer og kærlighed til de små sansede detaljer, skæve replikskifter og den menneskelige hverdagskomedie, som samtidig indeholder større livsperspektiver.

Dannet og høflig
Gert Duve Skovlunds lyst til selv at instruere fulgte han dedikeret til dørs ved at lave en selvfinansieret spillefilm, Ålen kommer, i samarbejde med lokale teaterfolk.

Det var en varm film om, hvordan en gruppe teaterfolk spiller og iscenesætter et stykke i håbet om at blive set af filmmogulen Peter Aalbæk Jensen.

Gert var et dannet, civiliseret, høfligt og vidende menneske. Som lektor i dansk og tysk levede han parallelt med sit skrivende liv en tilværelse som afholdt og elsket underviser.

Han var samtidig en ærlig og autentisk person i sine samarbejder, hvor det ”skandaløse” og fornemmelsen for de menneskelig fejl, drifter og vildskaber absolut kunne italesættes.

Komedien før tragedien
Han var ikke skræmt af omvejene, da han mente, de var den direkte vej til målet.

Absurditet og munterhed var faste ingredienser, og mødtes man i hans hjem, var det sikkert, at flyglet skulle bruges til at holde en kærkommen pause.

At sidde i en stol og lytte til Mozart fra hans hånd var skønt.

Hans tilgang var komedien før tragedien – det overfladiske før det dybe. For insisterer man på dybden, kommer den oftest til at virke overfladisk.

Som sproglig landevejsrøver mente han ikke, man skulle kopiere fra andre. Man skulle stjæle fra dem!

Karakterer med tvesind
Gert trivedes langt fra storbyen.

Først i Mullerup og de sidste tolv år på Reersø. I den virkelighed følte han sig hjemme, og han kunne tale med alle slags mennesker.

Men han lyttede i virkeligheden meget mere, end han snakkede. Derfor er hans karakterer aldrig sort-hvide. De har mellemtoner og er flersidede. Han gav karaktererne mod og tvesind.

Som underviser i tysk havde han en svaghed for ikke mindst de store tyske digtere og forfattere. Han citerede gerne på tysk og kunne mange tekster udenad.

Nedenstående digt af Goethe i uautoriseret udgave ville han selv kunne citere korrekt på tysk i denne triste sammenhæng:

”Der er fred over alle tinder,
Man mærker næsten ikke et pust i alle trætoppene;
Fuglene er stille i skoven.
Bare vent!
Snart skal du hvile.”

Tak for det hele. Vi savner dig mere, end vi vidste, vi ville.

Æret være dit minde.