Nyhed
09. jan. 2008
Gal-genial rocklegende genopstår

Gal-genial rocklegende genopstår

Mike Myers skal spille The Whos berygtede trommeslager.

Af Jonas Varsted Kirkegaard

Markante musikalske figurer finder i disse år vej til lærredet i de såkaldte bio-pics.

På fredag er der dansk premiere på Control om forsangeren Ian Curtis fra punkgruppen Joy Division. I'm Not There om Bob Dylan kan stadig ses i biografen, og af titler fra de senere års kan nævnes Walk the Line om Johnny Cash og Last Days om Kurt Cobain.

Endnu en musikalsk personlighed ser ud til at få et filmliv, nemlig The Whos talentfulde tosse af en trommeslager Keith Moon. Han døde i 1978, men vender tilbage i skikkelse af Mike Meyers.

Det sker i filmen med den sanselige titel See Me Feel Me: Keith Moon Naked for Your Pleasure, som blandt andet produceres af The Whos forsanger Roger Daltrey.

Fuckfinger
Mike Myers virker umiddelbart som et inspireret valg til rollen.

Den løsslupne charme, han lagde for dagen i de tre Austin Powers-komedier, kan ikke være noget skidt kort at have på hånden, når han skal portrættere manden og musikeren, som med god grund gik under navnet Moon the Loon.

Mens Keith Moons uhørt medrivende og nærmest maniske spillestil sikrede hans professionelle eftermæle, tiltrak hans anarkistiske påhit uden for scenen sig mindst lige så stor opmærksomhed.

Rockstjerner raserer som bekendt hotelværelser med samme selvfølgelighed, som revisorer lægger tal sammen, og The Who havde desuden for vane at smadre deres instrumenter på scenen. Det var en enkel, men vældig effektiv gimmick og desuden en klokkeklar fuckfinger til efterkrigsgenerationens nøjsomhedsmentalitet.

Rolls-Royce i svømmepøl
Keith Moons ballademager-ambitioner rakte imidlertid videre, og i sine mest Moon'ske øjeblikke kunne han få Monty Python-truppen til at fremstå som Syvende Dags Adventister.

Han yndede eksempelvis at sprænge toiletter i luften, og i en spektakulær sammentænkning af vandalisme og happening kørte han ifølge overleveringen i 1967 en Rolls-Royce ned i en svømmepøl.

En myte, som bandets frontmand Roger Daltrey dog senere måtte korrigere i det berømte bilprogram Top Gear: Svømmepølen var en andedam; ganske vidst havde Moon også kørt en bil ned i en svømmepøl, men den var af mærket Lincoln Continental!

Ironisk død
Keith Moons karriere som anti-elite-bilist fik tragisk nok andet end blot finansielle omkostninger, da han i 1970 ved et uheld kørte sin bodyguard ihjel. Hændelsen martrede, ifølge Moons nærmeste, ham resten af hans dage.

Men 30 år efter sin ironiske død af en overdosis medicin, som Moon tog for at komme sit alkoholmisbrug til livs, vender han altså nu tilbage fra graven. See Me Feel Me: Keith Moon Naked for Your Pleasure har endnu ikke fået en instruktør, men ifølge imdb.com kan filmen ventes at få premiere i 2009.

Anden halvdel af The Whos rasende gode rytmesektion, bassisten John Entwistle, døde i øvrigt i 2002 af et kokainrelateret hjerteanfald på Hard Rock Hotel and Casino i Las Vegas. Dermed er Daltrey og guitarist Pete Townshend rabalderbandets eneste nulevende medlemmer.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro