Nyhed
03. sep. 2025
”TV 2-fyring løser ikke problemerne”

Løgnen med Tessa som sosu-assistent er en af de fiktionsserier, TV 2 har produceret for nylig, men Danske Dramatikeres kritik siger intet om, hvilke produktioner der har været problemer på. 

Foto | Henrik Ohsten

”TV 2-fyring løser ikke problemerne”

Forpersonerne fra Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere håber ikke, at Mette Nelund blev afskediget som fiktionschef på grund af foreningernes kritik af TV 2.

Af Frederik Hoff

I går forlod TV 2’s fiktionschef Mette Nelund sin post med øjeblikkelig virkning.

I en pressemeddelelse forklarede indholdschef Lotte Lindegaard – som midlertidigt overtager Nelunds ansvarsområde – at afskedigelsen er en ledelsesmæssig beslutning.

Over for blandt andre Ekstra Bladet understregede kommunikationschef Cathrine Kier, at fratrædelsen ikke sker på grund af den kritik, der har lydt af stationens fiktionsafdeling den sidste uge.

Ekko afslørede, at Danske Dramatikere i et brev til TV 2 kom med kras kritik på vegne af medlemmer, som efterlades ”nedkørte og udpinte” af mødet med stationen. Kort efter fortalte Danske Filminstruktørers forperson, Søren Balle, i Ekko, at hans medlemmer har lignende oplevelser.

Efter afskedigelsen udtaler Søren Balle i Politiken, at problemerne på TV 2 Fiktion er af strukturel karakter, og fyringen af Mette Nelund er ikke en løsning.

”Vi er meget kede af situationen, for det har ikke været et ønske fra vores side, at det skulle blive en personalesag på TV 2. Kritikken har aldrig været rettet mod en enkeltperson. Vi ønsker et tæt og produktivt samarbejde med TV 2, hvor nogle af de problematikker, dramatikerne peger på, bliver taget alvorligt,” siger han.

Andreas Garfield, forperson for Danske Dramatikere, er enig. I et skriftligt svar til Politiken udtaler han, at afskedigelsen ikke er en løsning.

”Tværtimod håber jeg, at vores kritik stadig bliver taget til efterretning, også af en kommende fiktionschef,” skriver han til Politiken.

Bekymrende detaljestyring
Danske Dramatikeres brev til TV 2 blev sendt 26. august og kan læses i sin helhed her.

”Vi erfarer, at hvor man tidligere som manuskriptforfatter kunne byde ind med originale projekter, er meget efterhånden reduceret til offentlige ansøgningsprocesser, hvor deadlines rykkes, og beslutninger trækkes i langdrag. Og nogle gange bliver man slet ikke informeret om ændringer i tidsplan og spilleregler,” står der i brevet.

Public service-stationen kritiseres også for en ”bekymrende grad af detaljestyring, hvor selv et karakternavn kan kræve godkendelse på højeste niveau”.

Før sin afskedigelse udtalte Mette Nelund til Ekko, at TV 2 tager kritikken alvorligt og er i dialog med Danske Dramatikere.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro