Nyhed
23. apr. 2024
Frelle Petersen afslutter hjemstavns-trilogi

Hjem kære hjem spiller Jette Søndergaard rollen som hjemmehjælperen Sofie, der bruger al sin tid på at give omsorg til ældre borgere og sin datter, spillet af Mimi Bræmer Dueholm.

Foto | Rolf Konow

Frelle Petersen afslutter hjemstavns-trilogi

Instruktøren bag Onkel og Resten af livet har arbejdet som hjemmehjælper i Sønderjylland for at forberede sig til Hjem kære hjem, der nu er gået i optagelse. 

Af Frederik Hoff

44-årige Frelle Petersen er slet ikke færdig med Sønderjylland.

Efter at have lavet sine to seneste spillefilm i og om hjemstavnen er han nu begyndt på optagelserne til endnu én, Hjem kære hjem, og igen foregår optagelserne i Tønder Kommune.

Filmen, som produceres af Zentropa med støtte fra Det Danske Filminstitut, følger hjemmehjælperen Sofie. Hun bruger hele dagen på at yde omsorg, og når hun kommer hjem, skal hun gøre det samme for sin datter.

Kan man løbe tør for omsorg?

Ligesom med resten af hjemstavns-trilogien spilles hovedrollen af den lokale skuespiller Jette Søndergaard.

Rollerne i Petersens film er hendes eneste to hovedroller i spillefilm, men begge har resulteret i Bodil-nomineringer. Datteren spilles af Mimi Bræmer Dueholm.

Frelle Petersen unikt lokale tilgang til film har vist sig som en bragende succes, der rakte længer ud, end nogen kunne have forestillet sig.

Den første af hjemstavnsfilmene Onkel fra 2019 vandt en pris på Tokyo-festivalen i Japan, og det stille drama solgte imponerende 45.007 billetter i de danske biografer.

Efterfølgeren Resten af livet fra 2022 solgte hele98.163 billetter, dog godt nok hjulpet på vej af Biografklub Danmark.

Afgørende autenticitet
I Ekko #91 tog vi med Petersen på køretur rundt i Sønderjylland. Her fortalte den autodidakte instruktør om sin rejse til København og tilbage igen til den syddanske muld, som han føler sig dybt forankret i.

Som research til Hjem kære hjem har Petersen selv arbejdet som kommunal hjemmehjælper og kørt rundt i Sønderjylland for at passe ældre borgere.

”For mig er researchen helt afgørende i forhold til at skabe en autentisk fortælling. Filmen er inspireret af virkeligheden og af de små og store menneskelige dilemmaer, som jeg stødte på og mærkede på egen krop,” udtaler han i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Jeg vil gerne undersøge, hvordan vi mennesker reagerer, når vi bliver presset i forhold til at skulle yde omsorg både gennem vores job, som det er tilfældet med vores hovedkarakter Sofie, og over for vores familie, når overskuddet er mindst.”

Relevante artikler

Biografanmeldelse
04. juli 2022
Resten af livet

Resten af livet

Biografanmeldelse
13. nov. 2019
Onkel

Onkel

Biografanmeldelse
15. juni 2016
Hundeliv

Hundeliv

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro