Nyhed
02. maj 2023
Forfatterstrejke rammer Hollywood

Kendisser som George Clooney plejer hver aften at besøge et af de mange populære aftenprogrammer som The Late Show with Stephen Colbert. Men nu sætter en forfatterstrejke flere programmer på pause.

Foto | CBS

Forfatterstrejke rammer Hollywood

”Vi havde håbet at finde en løsning gennem fornuftig samtale. Nu gør vi det med kamp,” siger amerikanske manuskriptforfattere.

Af Nicki Bruun

Der bliver ikke sort skærm, men amerikanske tv-kanaler tvinges fra og med i dag til at vise genudsendelser af deres populære late-night talkshows med blandt andre Stephen Colbert, Jimmy Fallon og Jimmy Kimmel som værter.

Og det er bare en af konsekvenserne ved den strejke, som netop har ramt Hollywood.

Manuskriptforfatternes fagforening, Writers Guild of America (WGA), oplyste i går aftes amerikansk tid, at deres 11.500 medlemmer strejker fra i dag.

Det sker, fordi det ikke er lykkedes at få en aftale på plads med sammenslutningen The Alliance of Motion Picture and Television Producers (AMPTP), der forhandler på vegne af selskaber som Netflix, Amazon, Warner Bros. og Disney.

Manuskriptforfatterne vil have en højere løn, fordi det aktuelle streamingboom ifølge dem har betydet, at man arbejder mere for færre penge.

De er desuden gået til forhandlingsbordet med en lang række punkter, som omhandler alt fra antallet af medarbejdere i et forfatterrum over minimumslængden for en ansættelse til noget så kuriøst som truslen fra den hastige udvikling, der lige nu sker med kunstig intelligens.

Frygten er, at robotter i en ikke så fjern fremtid risikerer at erstatte manuskriptforfattere af kød og blod.

”Selskaberne har ødelagt forretningsmodellen. De har taget så meget fra forfatterne, som har gjort dem rige. Men de kan ikke ødelægge vores solidaritet og ønske om at redde hinanden og den profession, som vi elsker,” lyder det i en udtalelse fra WGA.

”Vi havde håbet at finde en løsning gennem fornuftig samtale. Nu gør vi det med kamp. Der er ikke andet at gøre, hvis vi skal sikre både nutiden og fremtiden.”

Ægte skæbner på spil
Det er femten år siden, de amerikanske manuskriptforfattere sidst strejkede. Dengang gik der 100 dage, før det lykkedes parterne at indgå en aftale, så manuskriptforfatterne vendte tilbage på arbejde.

Den hidtil længste strejke var i 1988 og varede 153 dage.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den seneste strejke kostede branchen mere end to milliarder dollars – svarende til 13,5 milliarder kroner – i tabt arbejdsfortjeneste.

På længere sigt påvirker en forfatterstrejke også antallet af afsnit i fiktionsserier, som er ved at blive produceret.

I en hurtig beslutning har de britiske manuskriptforfatteres fagforening, WGGB, valgt at støtte op om deres amerikanske kolleger. Medlemmerne opfordres til at nedlægge arbejde, der er i amerikansk regi.

Hele branchen bliver voldsomt påvirket af strejken, da andre typer filmfolk i sagens natur risikerer at miste deres arbejde, hvis tv-serier bliver stoppet som konsekvens heraf.

Det er med andre ord nærmest lige så spændende som den mest nervepirrende Hollywood-film, hvem der giver sig, og hvor længe strejken kommer til at fortsætte.

Forskellen er blot, at der her er ægte skæbner på spil.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro