Nyhed
25. sep. 2023
Forfattere opnår aftale efter 146 dage

Forhandlingskomitéen for manuskriptforfatterforeningen Writers Guild of America lagde i anledning af de afsluttede forhandlinger et gruppebillede på det sociale medie X. 

Foto | Eric Haywood

Forfattere opnår aftale efter 146 dage

Den amerikanske manuskriptforfatterforening er blevet enige med producenterne om en aftale og opnår efter sigende et nyt bonusbaseret system for rettighedsbetaling.

Af Frederik Hoff

Efter 146 dages strejke har den amerikanske manuskriptforfatterforening Writers Guild of America (WGA) endelig fundet en aftale med den amerikanske producentforening Alliance of Motion Picture and Television Producers (AMPTP), skriver branchebladet Variety.

Repræsentanter for de to foreninger forhandlede fem dage i streg, inden de søndag endelig blev enige om de sidste detaljer.

Demonstrationer er øjeblikkeligt stoppet, og tirsdag forventes fagforeningslederne at stemme om, hvorvidt strejken formelt skal ophøre.

Med al sandsynligvis ender det med et ja efter den næsten fem måneder lange og hårde strejke, som startede 2. maj og er den næst længste strejke for amerikanske manuskriptforfattere.

Det betyder enden på forfatterstrejken, som sammen med skuespillerstrejken allerede i midten af august havde kostet den Californiske økonomi over tre milliarder dollars ifølge en undersøgelse fra California State University-Northridge.

Det er endnu uvist, hvor mange milliarder det har kostet den internationale filmbranche.

Med undtagelse af enkelte undtagne indie-produktioner har der været lukket ned for al filmproduktion, der kræver skuespillere eller forfattere. Og det kommer til at tage tid for den gigantiske, amerikanske filmindustri at komme i omdrejninger igen.

Hjælper skuespillerne
Efter tirsdag kommer der gang i fingrene hos de mange amerikanske manuskriptforfattere.

”Vi kan med stor stolthed sige, at denne aftale er exceptionel – med betydelige fortjeneste og beskyttelse af forfattere i alle sektorer af medlemskabet,” skriver WGA’s forhandlingskomité i en mail til de cirka 11.000 medlemmer.

På nuværende tidspunkt er det uklart, hvad forfatterne reelt har fået ud af aftalen. Ifølge Variety blev lørdag brugt på at blive enige om detaljerne i komplicerede og banebrydende tilføjelser til WGA’s tidligere aftale såvel som regler om brug af kunstig intelligens.

De primære krav fra WGA igennem strejken har handlet om bedre løn for manuskriptarbejde for streamingtjenester og forsikring mod truslen fra kunstig intelligens, som potentielt kan ende med at overtage dele af forfatternes job.

Skuespillerforeningen SAG-AFTRA fortsætter sin strejke, som har kørt siden 14. juli, men lykønsker i en pressemeddelelse forfatterne med deres erklærede succes.

”SAG-AFTRA lykønsker WGA med at have nået en foreløbig aftale med AMPTP efter 146 dages utrolig styrke, udholdenhed og solidaritet henover strejkelinjen. Mens vi ser frem til at gennemgå deres midlertidige aftale, forbliver vi fast besluttede på at opnå de nødvendige vilkår for vores medlemmer,” lyder det fra skuespillerforeningen.

Kompromis om antal forfattere
Variety skriver, at forfatterne har opnået et nyt bonusbaseret system for rettighedsbetalinger, som har været et centralt krav, fordi streamingtjenester har været tilbageholdende med bonusser for populære film og serier.

Det rygtes også, at der er fundet et kompromis i forhold til WGA’s krav om et minimum for, hvor mange forfattere der som minimum skal hyres til en episodisk tv-serie.

Den nye aftale vil sandsynligvis gøre det nemmere for skuespillerne hurtigt at opnå lignende forbedringer i deres forhold.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten