Nyhed
01. juli 2013
Forbudt musikvideo får fri platform på Ekko Shortlist
Det stærke køn: Forsanger for Scarlet Chives, Maria Holm-Mortensen, og skuespiller Claudia Gregersen holder tre mænd fanget i den kontroversielle musikvideo til The Timber Will Fall. Foto | Christian Laursen

Forbudt musikvideo får fri platform på Ekko Shortlist

En kvinde ammer to voksne mænd i Aske Bang og Scarlet Chives’ nye musikvideo, som YouTube og Facebook har fundet for fræk. Nu kan den imidlertid ses på Ekko Shortlist. ”Vi vil ikke lade lidt nøgen hud komme i vejen for seværdig filmkunst,” siger chefredaktør Claus Christensen.

Af Jacob Ludvigsen

For en måneds tid siden opfordrede den danske forfatter Peter Øvig Knudsen til kamp mod Apple, som smed hans to hippie-bøger ud af Apple Store på grund af historiske billeder af nøgne hippier.

Nu har to af USA’s andre mediegiganter sat hårdt ind over for et nyt stykke dansk kultur. Facebook og Google-ejede YouTube har nemlig fjernet instruktør Aske Bangs musikvideo til Scarlet Chives’ single The Timber Will Fall.

Videoen fortæller om to kvinder, der holder tre dyriske mænd i lænker. Kvinderne viser bryster, og musikvideoen kulminerer, da to af mændene ammes af den mest storbarmede af kvinderne.

Vigtigheden af uafhængige platforme
Det har åbenbart været for hård kost for amerikanerne. Men nu kan videoen ses på Filmmagasinet Ekkos hitliste over danske kortfilm, Ekko Shortlist. Her bobler den fra i dag, og hvis nok brugere trodser den amerikanske censur, vil den komme ind på top 10 næste mandag.

”Om der ligger kommercielle eller religiøse forklaringer til grund for YouTube og Facebooks beslutning, ved jeg ikke. Men uanset hvad understreger det vigtigheden af uafhængige danske platforme,” siger Ekkos chefredaktør Claus Christensen.

”Vi vil ikke lade lidt nøgen hud komme i vejen for seværdig filmkunst. Tværtimod vil vi gerne hylde instruktører, der udfordrer den gode smag. De er allerede en truet dyreart, og hvis de puritanske amerikanske mediekæmper får deres vilje, vil bestanden blive helt udryddet.”

En alsidig herre
Manden bag musikvideoen, 25-årige Aske Bang, har i forvejen fået lidt af et gennembrud på Ekko Shortlist, hvor han lige nu indtager de to første pladser.

Transvestitdramaet Ladyboy topper listen, mens Fly On the Wings of Love om Brødrene Olsens unge år følger lige efter. Den alsidige herre er lige nu ved at uddanne sig som instruktør på Den Danske Filmskole.

Relevante artikler

Nyhed
01. juli 2013
Perversionerne får frit løb

Shortlist: Perversionerne får frit løb

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor forlod Bo Green Jensen pludselig Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro