Nyhed
23. maj 2011
Forbrydelsen betaler sig

Forbrydelsen betaler sig

I går aftes vandt den danske serie Forbrydelsen noget overraskende en tv-BAFTA foran både Mad Men og Boardwalk Empire.
Af Mattias Blicher



I februar blev den store nationale filmpris i England, BAFTA’en, uddelt til 2010’s bedste film i de britiske biografer. Ved den lejlighed vandt den danske instruktør Niels Arden Oplev prisen for bedste udenlandske film med Mænd der hader kvinder.

Og nu er der endnu mere dansk BAFTA-succes.

I går blev tv-BAFTA’erne nemlig uddelt, og her vandt Forbrydelsen med Sofie Gråbøl i hovedrollen prisen for bedste udenlandske tv-serie.

Stærke konkurrenter
Forbrydelsen, eller The Killing, som den hedder i England, der handler om opklaringen af mordet på en gymnasieelev, var oppe imod nogle af de helt store amerikanske serier.

De stærke konkurrenter talte blandt andre den Scorcese-producerede Boardwalk Empire, om det kriminelle underliv i Atlantic City anno 1920’ernes USA, og Mad Men, der handler om livet på et amerikansk reklamebureau i 1960’erne. Men det var altså danske Forbrydelsen, som løb med prisen.

Især Mad Men var en forhåndsfavorit. Ud over et utal af priser, har serien også været trendsættende med sine 60’er-chic’e karakterer.

Udenlandske priser hverdagskost
Forbrydelsen, der er produceret af DR, har også af to omgange været nomineret til den amerikanske tv-pris, Emmy’en, men den pris har serien aldrig vundet.

Det har andre af DR’s drama-serier dog gjort.

I 2002 vandt Rejseholdet en Emmy for bedste internationale dramaserie, og i 2003 og 2005 gjorde henholdsvis Nikolaj og Julie og Ørnen den kunsten efter.

Relevante artikler

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”