Nyhed
22. juni 2018
Tavs vinder af dansk kirkepris
Johannes Nyholm er kendt som en underholdende mand, og instruktøren skabte også glade miner på scenen, da han tog imod en pris for Kæmpen. Foto | Henrik Petit

Tavs vinder af dansk kirkepris

Johannes Nyholm forsøgte sig med en tavs tale, da Landsforeningen af Menighedsråd belønnede ham med Gabrielprisen for bedste nordiske spillefilm.

Af Claus Christensen

”Elefantmanden i velfærdssamfundet,” lød Lars Bukdahls rammende beskrivelse af Johannes Nyholms spillefilmdebut Kæmpen.

Det var i Ekko #75 fra maj 2017. Siden led filmen en krank skæbne ved billetlugerne, men nu har Kæmpen fået et hædersstempel velsignet af Gud.

Filmen vinder nemlig den kirkelige pris Gabriel, som hvert år uddeles af Landsforeningen af Menighedsråd til en nordisk kvalitetsfilm. Den svenske instruktør trak overraskende, men ikke ufortjent det længste strå i konkurrence med blandt andre Ruben Östlunds Guldpalmevinder The Square og Joachim Triers Thelma.

”Vil I være stille sammen med mig i ti minutter? To timer? Den bedste måde at lære sit publikum på må være at være stille sammen. Ti minutter er ikke så meget. Det tog mig syv timer at komme hertil,” sagde Johannes Nyholm, da han den 8. juni indledte sin takketale foran 600 menighedsmedlemmer på Hotel Nyborg Strand.

”Stilheden er ubehagelig, men verden åbner sig lidt, når man ikke ved, hvad der skal ske,” fortsatte Johannes Nyholm, som dog ikke kunne holde løftet om stilheden i meget mere end et enkelt minut.

Kæmpen er gået Danmark forbi i næsten tavshed. Der er ingen catchy moments. Der er meget grimhed i filmen, og det er ikke en storslået film, men det er en vigtig film, og jeg er meget glad for prisen.”

Smerte og magi
Kæmpen handler om den autistiske og deforme Rikard, som tror, at han vil blive genforenet med sin mor, hvis han vinder det nordiske mesterskab i petanque.

”Filmen er helt sin egen. På den ene side en rå, nærmest dokumentarlignende film om de udstødte og de anbragte, og på den anden side en magisk og eventyrlig fortælling,” sagde filmhistoriker Isak Thorsen på vegne af juryen, som blandt andre tæller skuespillerne Ellen Hillingsøe og Laura Bro.

”Årets vinderfilm indeholder det eventyrlige og poetiske, men også stor smerte, afsavn og længsel. Og den viser, at når man står i en umulig situation kan man finde en løsning.”

Surrealistisk telttur
43-årige Johannes Nyholm er mest kendt for kortfilmen Las Palmas – udgivet på Ekko-dvd #18 – med en fordrukken baby (spillet af Nyholms eget barn), der går amok på et ferieparadis.

Hans næste spillefilm Koko-di Koko-da har danske Peter Belli på rollelisten og ventes snart at få verdenspremiere.

”Det er en helt anden type film end Kæmpen. Det er et drama om et par, som forsøger at finde tilbage til hinanden efter en livskrise. De tager på telttur i skoven. Alene og overladt til hinanden tvinges de til konfrontation og havner i et surrealistisk mareridt med en mand med stråhat og hans håndlangere,” siger Johannes Nyholm i et interview med Landsforeningen af Menighedsråd.

Ud over prisen på 15.000 kroner modtog Johannes Nyholm en håndskåret træstatuette af ærkeenglen Gabriel.

Trailer: Kæmpen

Relevante artikler

Interview
20. juni 2017
”Vi er alle outsidere”

Kanondebut:  ”Vi er alle outsidere”

Biografanmeldelse
18. juni 2017
Kæmpen

Kæmpen

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro