Filmmyten Trump
12. jan. 2025
Filmmyten Trump

Donald Trump er kendt for at værne om sin hårpragt, og det er da også de færreste mennesker, som alle mennesker over hele kloden vil genkende på et nakkeskud.

Foto | Lucas Jackson

Tema: Filmmyten Trump

Donald Trumps gennemslagskraft bygger på hans mediesucces, og spørgsmålet er, om han har gjort USA til et stort reality-show med sig selv i hovedrollen.

Af Ekko / Ekko #74

Amerikanske præsidenter fylder godt i filmens verden. Og hvad kunne være mere amerikansk end historien om de store mytologiske skikkelser? 

Især har Abraham Lincoln med sin dramatiske skæbne været en hyppig karakter på det store lærred. Han udviste ung idealisme i John Fords Young Mr. Lincoln, han var eftertænksom i sine sidste måneder i Spielbergs Lincoln, og i Griffiths En nations fødsel blev han skudt. 

Myrdede præsidenter får ekstra point i mytologien. En ikke uvæsentlig del af auraen omkring John F. Kennedy kommer fra attentatet. Begivenheden er i centrum i Oliver Stones JFK, men den spøger også i konspirations-thriller-genren, der sikkert aldrig var slået igennem uden skuddet i Dallas. 

Oliver Stone, som nærmest har specialiseret sig i præsidentfilm, har også portrætteret Nixon og George W. Bush. Sidstnævnte har dog i egen person sit store øjeblik i Michael Moores Fahrenheit 9/11, hvor han begår en slags ufrivilligt karakterselvmord i scenerne fra 11. september. 

Ronald Reagan kom som bekendt til præsidentembedet med en fortid som skuespiller i et halvt hundrede film. Selv om han aldrig blev en stjerne, var der dog hovedroller, blandt andet i Bedtime for Bonzo, hvor han er en psykologiprofessor, der forsøger at opdrage en chimpanse. 

Men filmene forblev hans væsentligste referencer, og små dialogstumper dukkede op i hans politiske taler. Til gengæld har filmen ikke rigtigt haft brug for Reagans historie. Måske fordi attentatet mod ham mislykkedes. 

Og så er der alle de fiktive amerikanske præsidenter, der kan være moralsk anløbne typer som i Primary Colors og House of Cards eller – som Harrison Ford i Air Force One – en effektiv kombination af præsident og actionhelt. 

Donald Trump er som rundet af filmenes myter fra Citizen Kane til Gordon Gekko i Wall Street, men han er også de nye mediers mand med en fortid som veritabel reality-stjerne. 

Reagans filmkarriere var en lidt latterlig omstændighed, der næppe solgte stemmer ved valget. Men Trumps berømmelse og gennemslagskraft bygger i høj grad på hans mediesucces, og spørgsmålet melder sig, om Trump er ved at gøre USA til et stort reality-show med sig selv i hovedrollen. 

Engang – det varer næppe ret længe – vil Hollywood tolke fænomenet Trump. Bliver det Bedtime for Bonzo? Bliver det Air Force One eller House of Cards?

Filmmyten Trump

Da Donald Trump vandt præsidentvalget i 2017, lavede Ekko et tema, hvor vi betragtede ham med filmiske briller. 

Han tabte valget i 2021, men et attentatforsøg, talrige retssager og fire år senere er den 78-årige erhvervsmand den 20. januar 2025 tilbage i Det Hvide Hus. 

Mere end nogen anden amerikansk præsident er hans gennemslagskraft baseret på succes i medierne. 

Læs eller genlæs temaet, hvor vi spørger, om Trump er ved at gøre USA til et stort reality-show.

Relevante artikler

Filmmyten Trump
12. jan. 2025
Citizen Trump

Citizen Trump

Filmmyten Trump
12. jan. 2025
Steve Bannon – strategen bag Trump

Steve Bannon – strategen bag Trump

festivalanmeldelse
20. maj 2024
The Apprentice

The Apprentice

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten