Tema: Filmmyten Trump

Amerikanske præsidenter fylder godt i filmens verden. Og hvad kunne være mere amerikansk end historien om de store mytologiske skikkelser? 

Især har Abraham Lincoln med sin dramatiske skæbne været en hyppig karakter på det store lærred. Han udviste ung idealisme i John Fords Young Mr. Lincoln, han var eftertænksom i sine sidste måneder i Spielbergs Lincoln, og i Griffiths En nations fødsel blev han skudt. 

Myrdede præsidenter får ekstra point i mytologien. En ikke uvæsentlig del af auraen omkring John F. Kennedy kommer fra attentatet. Begivenheden er i centrum i Oliver Stones JFK, men den spøger også i konspirations-thriller-genren, der sikkert aldrig var slået igennem uden skuddet i Dallas. 

Oliver Stone, som nærmest har specialiseret sig i præsidentfilm, har også portrætteret Nixon og George W. Bush. Sidstnævnte har dog i egen person sit store øjeblik i Michael Moores Fahrenheit 9/11, hvor han begår en slags ufrivilligt karakterselvmord i scenerne fra 11. september. 

Ronald Reagan kom som bekendt til præsidentembedet med en fortid som skuespiller i et halvt hundrede film. Selv om han aldrig blev en stjerne, var der dog hovedroller, blandt andet i Bedtime for Bonzo, hvor han er en psykologiprofessor, der forsøger at opdrage en chimpanse. 

Men filmene forblev hans væsentligste referencer, og små dialogstumper dukkede op i hans politiske taler. Til gengæld har filmen ikke rigtigt haft brug for Reagans historie. Måske fordi attentatet mod ham mislykkedes. 

Og så er der alle de fiktive amerikanske præsidenter, der kan være moralsk anløbne typer som i Primary Colors og House of Cards eller – som Harrison Ford i Air Force One – en effektiv kombination af præsident og actionhelt. 

Donald Trump er som rundet af filmenes myter fra Citizen Kane til Gordon Gekko i Wall Street, men han er også de nye mediers mand med en fortid som veritabel reality-stjerne. 

Reagans filmkarriere var en lidt latterlig omstændighed, der næppe solgte stemmer ved valget. Men Trumps berømmelse og gennemslagskraft bygger i høj grad på hans mediesucces, og spørgsmålet melder sig, om Trump er ved at gøre USA til et stort reality-show med sig selv i hovedrollen. 

Engang – det varer næppe ret længe – vil Hollywood tolke fænomenet Trump. Bliver det Bedtime for Bonzo? Bliver det Air Force One eller House of Cards?