Nyhed
18. juli 2018
Filmkritikken er ikke kønsneutral
A Wrinkle in Time med Mindy Kaling, Oprah Winfrey og Reese Witherspoon på rollelisten fik en hård medfart af mange anmeldere, som overvejende er mænd. Foto | Tobias A. Schliessler

Filmkritikken er ikke kønsneutral

Ny forskning viser, at overrepræsentationen af mandlige kritikere har betydning for, hvordan film af kvinder bliver anmeldt.

Af Astrid Gjørup

Efter #MeToo-bevægelsens fremkomst er kønsdebat mere oppe i tiden end nogensinde før i Hollywood. Også i forhold til, hvem der anmelder de film, som de hovedsageligt mandlige instruktører står bag.

Et studie fra San Diego State Universitet viser, at mandlige og kvindelige kritikere ikke anmelder ens, når filmen har en kvindelig hovedperson og/eller instruktør.

Undersøgelsen er baseret på 4.111 anmeldelser skrevet i foråret 2018.

Forskeren bag undersøgelsen, Martha Lauzen, har ifølge flere amerikanske medier fundet frem til, at det har betydning for vurderingen af kvindelige instruktørers film, da kvindelige kritikere er mere undtagelsen end reglen.

Ifølge studiet står mænd for 68 procent af alle amerikanske filmanmeldelser. De skriver 78 procent af anmeldelserne af horrorfilm og står bag 70 procent af anmeldelserne inden for dramagenren.

Kvinder har størst del af anmeldelserne i komediegenren, hvor de står for 41 procent.

Kun hvide fyre
Martha Lauzen mener, at underrepræsentation af kvindelige anmeldere skaber ubalance, da mandlige og kvindelige anmeldere ikke omtaler kønnene ens.

Kvindelige anmeldere er mere tilbøjelige til at nævne navnet på den kvindelige instruktør og give positive kommentarer til hendes arbejde. Ligeledes har mandlige anmeldere større tendens til at give mandlige instruktører positiv omtale.

Studiet viser også, at kvindelige anmeldere ser et højere procenttal af film, hvor en kvinde sidder i instruktørstolen, end deres mandlige kollegaer. Desuden nævner studiet, at der er en etnisk underrepræsentation blandt de undersøgte anmeldere.

Blandt begge køn er cirka 80 procent hvide. Kun ni procent af de mandlige anmeldere er af anden etnisk herkomst. Blandt kvinder er tallet fjorten procent.

Den manglende diversitet går ikke ubemærket hen i Hollywood.

Den Oscarvindende skuespiller Brie Larson kritiserede for nylig i en takketale ved Crystal + Lucy Awards, at Ava DuVernays A Wrinkle in Time kun var blevet anmeldt af ”hvide fyre”.

”Jeg vil gerne vide, hvad filmen betyder for sorte kvinder og kvinder af blandet herkomst,” sagde Larson i sin tale.

Trailer: A Wrinkle in Time

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro