Nyhed
13. nov. 2020
Filminstituttet vil kende filmarbejderes etnicitet
Frederik Louis Hviid instruerer Simon Sears og Tarek Zayat, der i Shorta henholdsvis spiller hvid politibetjent og brun indvandrerdreng. I fremtiden skal etniciteten på filmhold opgøres for at få støtte på Filminstituttet. Foto | Tine Harden

Filminstituttet vil kende filmarbejderes etnicitet

I fremtiden skal producenter oplyse andelen af hvide og ikke-hvide ansatte på produktioner, når de søger om støtte hos Det Danske Filminstitut.

Af Nicki Bruun

En rapport fra Aarhus Universitet vakte tidligere på ugen opsigt med afsløringen af, at halvdelen af kvinderne i den danske film- og teaterbranche har oplevet overgreb.

Særligt grelt står det ifølge studiet til blandt kvinder af anden etnisk baggrund, hvor fire ud af fem efter eget udsagn er blevet udsat for diskrimination eller chikane.

Det får nu Det Danske Filminstitut til at skride til handling. Fremover skal producenter oplyse andelen af folk af anden etnisk herkomst, når de søger om støtte til en film.

”I lyset af den her rapport skal det ind,” siger Claus Ladegaard, direktør for Filminstituttet, til Politiken om at indføre registrering af etnicitet.

Tidligere på året blev der indført en opgørelse over kønsfordelingen på filmproduktioner. På det tidspunkt var der ifølge direktøren også snak om etnicitet, men det blev skudt til hjørne.

”Men jeg tør ikke på stående fod sige, hvornår det sker. Det skal vi tale med branchens organisationer om. Vi udelod det i første omgang, fordi det omkring etnicitet forholder sig sådan, at noget kan ses, og andet ikke kan.”

Grænser for etnicitet
Der har været forvirring omkring, hvorvidt det var obligatorisk eller ej at have en bestemt kønsbalance mellem kvinder og mænd på filmproduktioner.

Siden 1. marts har det været obligatorisk at oplyse kønsfordelingen på støttede filmproduktioner.

Men det skabte eksempelvis debat, da en producer efterspurgte en kvindelig lyddesigner til en kortfilm.

Ifølge Claus Ladegaard skeler Filminstituttet dog ikke til tallene i kønsrapporten, når de udvælger, hvilke projekter de vil støtte. Og det er heller ikke planen, når det kommer til etnicitet, siger direktøren til Politiken.

Opgørelserne skal alene have til formål at gøre producenter og instruktører opmærksomme på, om deres arbejdsplads er mangfoldig, både hvad angår køn og andelen af hvide og ikke-hvide danskere.

Claus Ladegaard mener ikke, at det i Danmark er en farbar vej at gøre mangfoldighed til et kriterium for, om en film kan modtage støtte. Dertil er vores land ikke etnisk mangfoldigt nok til, at den danske filmbranche vil kunne opfylde særlige krav om repræsentation.

Relevante artikler

Nyhed
10. nov. 2020
Overgreb er hverdag i filmbranchen

Overgreb er hverdag i filmbranchen

Interview
18. juli 2020
Kønsregnskabet har et formål

Producer: Kønsregnskabet har et formål

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro