Nyhed
18. nov. 2020
Filminstituttet opgiver at kende etnicitet
Danmarks sønner er en af få danske film med en overvægt af etniske minoriteter foran kameraet. Men det bliver ikke foreløbigt et diversitetsmål at optælle andelen af minoriteter i filmprojekter. Foto | Hyæne Film

Filminstituttet opgiver at kende etnicitet

Planer om at kræve optællinger af andelen et etniske minoriteter i filmproduktioner strider mod persondataloven. Producent kalder idéen for syg.

Af Nicki Bruun

Det vakte noget af et ramaskrig, da Det Danske Filminstitut i kølvandet på en rapport om overgreb i filmbranchen meldte ud, at man i fremtiden ville kræve optællinger over filmarbejderes etnicitet.

Rapporten viste, at kvinder af anden etnisk herkomst var særligt udsat for diskrimination og chikane.

Det fik Filminstituttets direktør Claus Ladegaard til at sige i Politiken, at man ville arbejde på at kræve optællinger over fordelingen af etnicitet i et filmprojekt, der modtager støtte.

Samme ordning findes i forvejen for køn. Producenter skal indsende et skema over kønsfordelingen på deres projekter.

Men Filminstituttet har gjort regning uden vært i forhold til opgørelsen over etnicitet. Persondataregler, det såkaldte GDPR, er ”en af forklaringerne på, at man foreløbig ikke vil opstille såkaldte diversitetsmål for at tildele støtte”, siger Claus Ladegaard til Kristeligt Dagblad.

En syg tankegang
GDPR er udarbejdet af EU, og det kræver ifølge Kristeligt Dagblad i udgangspunktet ”en god grund” at indsamle personlige oplysninger.

Race og etnisk oprindelse hører under kategorien af særlige oplysninger, og det må en arbejdsgiver ikke spørge nye medarbejdere om. Dermed kan de oplysninger heller ikke komme Det Danske Filminstitut i hænde.

Producent Peter Aalbæk Jensen giver heller ikke meget for idéen.

”Hele tankegangen om registrering er jo syg. Den mest radikale skævvridning er i øvrigt også, at der kun bliver lavet film med centrum-venstre-livsanskuelser, så hvis man skulle fremme diversiteten, skulle man kraftigt opfordre folk, der stemmer borgerligt, til at søge støtte hos Filminstituttet,” siger han til Kristeligt Dagblad.

”Det ville være epokegørende. I al den tid, hvor jeg har lavet film, har vi lavet film for halvdelen af befolkningen. Og så er det mærkeligt at snakke om rummelighed, når man ikke kan rumme Dansk Folkeparti. Og når man snakker om diversitet, at man ikke vil trykke en borgerlig biografgænger i hånden.”

Relevante artikler

Nyhed
10. nov. 2020
Overgreb er hverdag i filmbranchen

Overgreb er hverdag i filmbranchen

Interview
18. juli 2020
Kønsregnskabet har et formål

Producer: Kønsregnskabet har et formål

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten