Nyhed
23. sep. 2021
Amerikanske filmfolk klar til strejke
Hollywood-stjernerne Jane Fonda og Lily Tomlin er bare to af de mange kendte skuespillere og andre filmfolk, der bakker op om fagforeningen af filmarbejderes krav. Foto | IATSE

Amerikanske filmfolk klar til strejke

Forhandlingerne mellem filmarbejdere og producenter er brudt sammen, så nu risikerer den amerikanske filmbranche at blive lammet.

Af Anna Engmann

Den amerikanske fagforening IATSE – International Alliance of Theatrical Stage Employees – gør sig klar til strejke. 

Det sker efter, at IATSE’s afdelinger på den amerikanske vestkyst og producentforeningen AMPTP har forsøgt at nå til enighed om en overenskomstaftale. 

IATSE repræsenterer arbejdere inden for underholdnings- og kunstbranchen og består af i alt tretten lokalafdelinger fordelt mellem USA og Canada. De forhandler hver især kontrakter for deres medlemmer. 

De to store fagforeninger i underholdningsindustrien var i gang med at lave ny overenskomstaftale. IATSE håbede at sikre kortere arbejdsdage med flere pauser i løbet af dagen for filmfolk. 

Flere af foreningens medlemmer har meldt ud, at de er udkørte oven på fjorten timers arbejdsdage. Desuden forlangte de reelle pusterum mellem produktioner. 

Men IATSE’s forslag blev afvist. 

Strejke er derfor kommet på tale hos fagforeningens vestkystafdelinger. De varetager over 60.000 filmarbejderes interesser heriblandt makeup-artister, klippere og assistenter, skriver branchebladet Variety. 

Foreløbigt skal foreningens medlemmer stemme om, hvorvidt de ønsker at ty til strejke, som vil betyde et stop for produktion af film og tv og dermed få store konsekvenser.

Forandring i branchen
Producentforeningen AMPTP mener, at man allerede tager højde for filmarbejdernes ønsker i sit endegyldige udspil. 

I en pressemeddelelse skriver producentforeningen, at man er kommet med ”et omfattende udspil, der meningsfuldt imødekommer IATSE’s vigtigste forhandlingspunkter”. 

IATSE mener på den anden side ikke, at AMPTP’s forslag tilgodeser deres vigtigste krav. Foreningen skriver i en solidaritetserklæring, at de vil svare igen med en afstemning om at få grønt lys for en national strejke for at vise, at ”vi er engagerede i at opnå en forandring, der for længst skulle have fundet sted i den her branche”. 

Dansk pendant
I Danmark gør filmfolk også op med dårlige arbejdsforhold. 645 filmfolk har underskrevet et protestbrev, hvor de melder om lange arbejdsdage og kritiserer branchens producenter og ledere. 

Lige nu er der dog ingen strejke i sigte herhjemme. 

Indtil videre har kritikken mundet ud i en melding fra de danske producenters interesseorganisation om, at man vil indkalde hele filmbranchen for at finde en fælles løsning. 

På den anden side af Atlanten forventer IATSE at foretage en elektronisk afstemning blandt deres medlemmer den 1. oktober. Resultatet af afstemningen er efter planen i hus den 4. oktober.

Relevante artikler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor forlod Bo Green Jensen pludselig Weekendavisen efter fire årtier? Han fortalte i november 2023 sørgmodigt om forløbet til Ekko – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro