Nyhed
26. aug. 2020
Filmfestival indfører kønsneutrale priser
Trine Dyrholm vandt i 2016 prisen for bedste kvindelige skuespiller på Berlinalen for sin rolle i Kollektivet. Men fra næste år bliver der kun uddelt en pris til bedste skuespiller uden at skele til køn. Foto | Berlinale

Filmfestival indfører kønsneutrale priser

Berlin-festivalen vil signalere et mere følsomt syn på køn i filmbranchen ved at slå priser til mænd og kvinder sammen. Tiltaget kan også være på vej til Danmark.

Af Nicki Bruun

Når alverdens filmfestivaler og prisuddelinger giver priser til årets bedste skuespillere, er der både en statuette til den bedste mandlige og kvindelige skuespiller.

Men sådan kommer det fremover ikke til at være på den tyske Berlinale-festival. Her vil man fra næste år uddele priser til bedste hovedrolle og birolle uden at tage hensyn til køn.

Det skriver festivalen i en officiel udtalelse.

”Vi mener, at man ved ikke at dele priserne op mellem køn på skuespilfeltet signalerer en mere kønsfølsom opmærksomhed i filmbranchen,” lyder det fra de to ledere, Carlo Chatrian og Mariette Rissenbeek.

Festivalen droppede i år Alfred Bauer-prisen, der var opkaldt efter festivalens første leder, som blev afsløret i at have været aktiv i nazist-bevægelsen. I stedet har man indført endnu en jurypris oven i den, man har i forventningen.

En bjørnetjeneste
Snakken om ikke at dele skuespilpriser op mellem kvinder og mænd har rumsteret længe i filmbranchen.

Kritikere af opdelingen fremhæver, at man gør forskel mellem kvinder og mænd og samtidig ikke tilgodeser minoriteter, som befinder sig i et kønsmæssigt spændingsfelt.

Den danske Bodil-komité overvejer det samme, men det er ifølge medlemmet Maria Månson en svær diskussion, siger hun til DR.

Selv om tanken bag tiltaget er god, bliver der på den måde i sagens natur uddelt færre priser. Og man risikerer at gøre kvinderne en bjørnetjeneste, hvis det viser sig, at mændenes præstationer bliver foretrukket, lyder det fra værten på det nu lukkede program Filmselskabet.

Berlin-festivalen finder næste gang sted 11. – 21. februar 2021, hvor planen er at afholde en fysisk festival.

Relevante artikler

Nyhed
04. mar. 2020
Berlin-vinder skal fængsles i Iran

Berlin-vinder skal fængsles i Iran

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten