Filmfestival byder på perler fra øst

I oktober og starten af november viser Cinemateket flere af de seneste års hypede film fra Central- og Østeuropa.

Østeuropæisk lyder kedeligt, tænker du måske, men er det så langt fra.

I alt bliver der vist elleve film fra Kroatien, Albanien, Tjekkiet, Polen, Ungarn, Rusland, Slovenien, Slovakiet og ikke mindst Rumænien.

Ved flere af filmenes forestillinger kommer landets ambassader på besøg og serverer vin. Det gælder således også fredagens ungarske sorte komedie Liza – The Fox-Fairy, som åbner programmet sammen med animationskortfilmen Symphony No. 42.

Dansk islæt
Liza – The Fox-Fairy handler om en 30-årig kvinde, hvis elskere dør på stribe, fordi en japansk crooner har tryllet hende om til en ”fox lady”. Japaneren bliver spillet af danske David Sakurai.

Symphony No. 42, der kredser om dyrs forhold til mennesker, har dansk islæt, da instruktøren Réka Bucs har gået på The Animation Workshop i Viborg. Og her stopper danskerne ikke sit østeuropæisk filmtog. Dansk-kroatiske Zlatko Buric er med i den kroatiske The Reaper om en kvinde, der bliver samlet op af en voldtægsdømt trucker.

Til fare for systemet
Alle film i programmet ser interessante ud, men nogle er værd at fremhæve.

Den mest fremtrædende er Aferim!, hvis instruktør Radu Jude blev tildelt en Sølvbjørn for bedste instruktion på årets Berlinale.

Filmen er en roadmovie fra 1800-tallets Rumænien om en gendarm og dennes søn, der fanger en flygtet sigøjnerslave på landevejen. Undervejs møder de mange af Rumæniens folkeslag, gamle folkesange og skæve typer.

En sort-hvid Balkan-western, bliver Aferim! kaldt.

Naked Island er festivalens eneste dokumentarfilm. For 60 år siden forsvandt instruktørens bedstefar fra jordens overflade i Kroatien i fire år. Han kom hjem forslået og mut. Frem til sin død fortalte han aldrig, hvad der var sket.

Det gjorde hans barnebarn, Tiha K. Gudac, nysgerrig. Efter at have rodet i hans fortid finder hun frem til en umenneskelig jugoslavisk arbejdslejr på øen Goli styret af Tito, hvor mange tusinde mennesker, der var ”til fare for systemet”, blev holdt tilbage i årene efter Anden Verdenskrig.

Polen med én mands blik
Citizen ligner endnu en polsk film, man ikke går skuffet fra. Den er instrueret af den populære skuespiller Jerzy Stuhr, der i Vesten særligt er kendt for sin mindre rolle som frisør i Kieslowskis Hvid samt den tiende film i Dekalog.

Filmen handler om en ældre herre, der fra hospitalssengen får flashbacks til sin deltagelse i snart sagt alle Polens omvæltninger: Stalinisme, Solidatitets-bevægelsen, undtagelsestilstand og indførelsen af markedsøkonomi.

Jerzy Stuhr spiller selv den ældre herre, mens han som ung spilles af sin egen søn.

Velkendte lig dukker op
Fair Play er festivalens tjekkiske bud på at skildre den totalitære atmosfære i Tjekkoslovakiet.

Den skildrer en attenårig kvindelig sprinter, som de tjekkoslovakiske myndigheder mener kan repræsentere landet ved OL i Los Angeles. De tvinger hende til at tage anabolske steroider for at sikre hendes deltagelse, mens moren håber på, at hendes datter kan bruge OL-deltagelsen til at hoppe af.

Albanske Bota, som betyder ”verden”, foregår på en faldefærdig strandcafé ude i ingenmandsland, hvor myrdede politiske fanger i sin tid blev efterladt.

Her arbejder servitricen Juli for sin smarte fætter Ben, der selv arbejder for den lokale mafia. Samtidig er et firma ved at bygge en vej gennem området, hvor lidt for velkendte lig kommer op til overfladen.

Det fulde program kan findes her.