Nekrolog
23. dec. 2014
Filmens neurotiske diva er død
Pebermøen Frk. Jørgensen (Vera Gebuhr) mænger sig kun nødigt med pøblen i Matador. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde, og her ses hun på Jernbanerestauranten i selskab med grisehandleren (Buster Larsen) og maler "Fede" (Benny Hansen). Foto | DR

Filmens neurotiske diva er død

Vera Gebuhr kendes bedst som den snobbede tøjekspeditrice i Matador, men hendes karriere var langt mere end blot tv-serie-succesen.

Af Casper Hindse

Vera Gebuhr er død.

Hun huskes nok bedst i den brede befolkning som den neurotiske ekspeditrice Frk. Jørgensen fra Damernes Magasin i tv-serien Matador.

Den rolle skulle imidlertid blot besejle det skuespiltalent, der alle dage tilhørte Gebuhr.

Hun kom til verden i Odense i 1916, hvor hun nitten år senere startede på byens teater. Herfra rykkede hun videre til Det Kongelige Teaters elevskole, og i 1939 blev hun ansat ved Folketeatret i København. Men så begyndte filmrollerne for alvor også at trække i hende.

Ung diva
Gebuhr fik sin hovedrolledebut i Møllen (1943), hvor hun spillede en husassistent, der spandt mølleren om sin lillefinger.

Publikum fik hurtigt øjnene op for Gebuhrs diva-ydre, og dette image blev slået fast i filmrullerne med syvtommersøm, da Vera Gebuhr i 1946 spillede den forsmåede Frk. Bjerre med kølig distance i Ole Palsbos Diskret ophold.

Denne udvendige distance blev Gebuhrs varemærke i 1940’erne, men da 1950’erne indtræf, fandt skuespillerinden imidlertid en helt anden kontanthed frem.

Synker i grus
I Blændværk (1955) spiller Vera Gebuhr således den snarrådige overklassehustru, der finder frem til en kommunistisk meningsdanner og beder ham om at pakke sine holdninger fra lokalavisens spalter godt og grundigt sammen.

Denne film anses blandt mange filmkritikere som Gebuhrs bedste rolle, og billedet af en overklassebevidst kvinde har da også siden klæbet til mange af skuespillerindens roller.

Således også i Matador (1978-81), hvor Frk. Jørgensen ser hele glansbilledet falde fra hinanden. Først tager hendes hemmelige kærlighed livet af sig, og hans butik – som hun er ansat i – synker i grus. Til sidst må lille Frk. Jørgensen tage sytråden i den anden hånd og opsøge Agnes Jensen, for at få et job i dennes nyåbnede systue.

Alsidig skuespillerinde
Noget andet, Frk. Jørgensen-karakteren besidder, er en neurotisk usikkerhed, og dette spil besad Vera Gebuhr også til fulde.

Efter at have passeret de 80 år gav hun eksempler på dette i ret forskellige biroller i værker som Lars von Triers Riget II (1997) og Jonas Elmers Let’s Get Lost (1997), og i 2004 sammenbragte hun sågar sine tidlige divaroller og senere elegante neurose-karakterer i Afgrunden, hvor hun spillede ingen ringere end Asta Nielsen.

Vera Gebuhr blev 98 år gammel.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro