Nyhed
31. maj 2019
Filmbranchen til kamp mod abortlov
Kvinder protesterer mod forslaget om ny abortlovning iført tøjet fra The Handmaid’s Tale, hvor USA er blevet forvandlet til et religiøst diktatur, som undertrykker kvinder. Foto | uoplyst

Filmbranchen til kamp mod abortlov

Disney og Netflix overvejer at trække produktioner ud af staten Georgia, som arbejder på at indføre en streng abortlovgivning.

Af Nicki Bruun

Mange amerikanske film og tv-serier bliver optaget i delstaten Georgia, fordi der gives lukrative produktionsforhold, så omkostningerne kan holdes nede.

Men Georgia arbejder sammen med syv andre stater på et politisk forslag kaldet ”The Heartbeat Bill”. Forslaget vil gøre abort ulovlig, så snart man kan opfange et fosters hjerteslag i livmoderen.

Det har skabt store protester i de respektive stater, men fra filmbranchens perspektiv har fokus særligt været på, om filmselskaberne vil trække deres produktioner ud af Georgia, hvis forslaget bliver til lov.

Tidligere på ugen skrev branchemagasinet Variety, at kun Netflix havde svaret på henvendelser om, hvordan selskabet vil forholde sig til situationen.

”Vi har mange kvinder ansat på vores produktioner i Georgia, og deres rettigheder vil sammen med millioner af andre kvinders blive begrænset af denne lov,” siger Netflix-chef Ted Sarandos til Variety og fortæller, at streamingtjenesten arbejder med borgerrettighedsorganisationen ACLU på at bekæmpe lovforslaget i retten.

”Da det ikke er blevet en lov endnu, vil vi fortsat optage i staten, men samtidig støtte samarbejdspartnere og kunstnere, der ikke ønsker at gøre det. Hvis forslaget bliver til lov, vil vi genoverveje vores investering i Georgia.”

Holder øje med situationen
Men nu får Netflix øjensynlig opbakning på det område fra en temmelig magtfuld kant.

I hvert fald er selveste Disneys direktør, Bob Iger, gået ud med en kommentar til, om selskabet vil fortsætte sine forretninger i Georgia, hvis forslaget bliver til lov.

”Det tvivler jeg på, at vi vil,” siger Iger til Reuters og fortsætter:

”Jeg tror, at mange af de mennesker, som arbejder for os, ikke vil have lyst til at arbejde der. Og vi vil være nødt til at tilpasse os deres ønsker. Lige nu holder vi meget opmærksomt øje med situationen.”

Trailer: The Handmaid’s Tale – sæson 3

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro