Protestbrevet
09. sep. 2021
Filmbranchen samles om problematiske forhold
Jørgen Ramskov vil som direktør for Producentforeningen være med til at starte en samtale i den danske filmbranche om, hvordan problemerne skal gribes an. Foto | Vision Denmark

Filmbranchen samles om problematiske forhold

Producentforeningen vil på baggrund af en undersøgelse om forholdene i den danske filmbranche invitere et bredt udsnit af aktører til at diskutere løsninger for en presset branche.

Af Nicki Bruun

Det startede en storm i den danske filmbranche, da først 415 filmfolk og siden endnu flere skrev under på et protestbrev om arbejdsforholdene for danske filmarbejdere.

Vi bragte det i Ekko, og siden nåede det ud og skabte overskrifter i den danske mediebranche.

Det er særligt landets producenter, der er under anklage i protestbrevet. Deres interesseorganisation, Producentforeningen, står nu bag en undersøgelse, der skal kortlægge problemerne i den danske filmbranche.

Undersøgelsen blev sat i gang i foråret i samarbejdet med filmfondene FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje samt Vision Denmark. Den dækker ikke DR og TV 2, men ventes at være klar i begyndelsen af oktober.

Og den må siges at være højaktuel nu, hvor direktør for Producentforeningen, Jørgen Ramskov, også påtænker andre initiativer.

”Vi planlægger at indkalde hele branchen, uddannelsesinstitutioner og fagforeninger inden for to-tre uger for at præsentere undersøgelsen og se, om vi ikke fælles kan gå ind i uddannelsesministeriet og præsentere løsningsforslagene," siger Jørgen Ramskov til Mediawatch.

”Det er et spørgsmål om, hvordan vi uddanner og fastholder folk. Har vi de rigtige uddannelsespladser, skal vi skrue op for nogle af dem, og kan andre uddannelser tilpasses, så de også kan passe til film- og tv-branchen. Og så er der et andet ben, der hedder efteruddannelse.”

Direktøren afslører ikke noget om undersøgelsens resultater, men ifølge ham peger den umiddelbart på, at relativt mange mennesker forlader filmbranchen relativt hurtigt.

Et samlet brancheansvar
Netop spørgsmålet om uddannelse har været centralt for mange af de mennesker, som Ekko har talt med i kølvandet på protestbrevet.

Der mangler simpelthen personer med lederkompetencer i den danske filmbranche, og det er med til at skabe et arbejdsmiljø med stress og tidspres, lyder det fra flere aktører.

Senest har sagen om den pludseligt stoppede DR-serie om kongedatteren Leonora Christina været med til at belyse problemerne i den danske filmbranche.

DR’s dramachef Christian Rank har i et interview med Ekko sagt, at en øget produktionsvolumen og stor konkurrence fra internationale streamingtjenester har gjort det svært at finde kompetente filmfolk.

Det har presset budgetterne, hvorfor han i sidste ende så sig nødsaget til at ”trykke på pauseknappen” på den stort anlagte produktion.

Dramachefens udlægning har dog mødt kritik fra en anonym DR-medarbejder, der til Ekko fortæller, at man i et helt år har forsøgt at råbe ledelsen op om problemerne på produktionen.

Nu håber Producentforeningen at kunne gå forrest i en handlingsplan, der skal bringe den danske filmbranche på rette kurs. Men direktør Jørgen Ramskov opfordrer til, at en samlet branche tager ansvar for at løfte i fællesskab, siger han til Mediawatch.

Han fortæller også, at Producentforeningen ikke vil diskutere problematikken i forbindelse med forhandlingerne om et nyt medieforlig, men at de vil gå til den nye uddannelsesminister Jesper Petersen.

Relevante artikler

Leonora-forliset
26. aug. 2021
DR er ikke længere et flagskib

DR er ikke længere et flagskib

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro