Film skaber ikke en massemorder
Efter Anders Behring Breiviks terrorangreb i Oslo og på øen Utøya har debatten om hans person ikke stået stille.
Er manden ondskaben selv, politisk fanatiker eller blot en simpel psykopat? Der ledes efter en forklaring på, hvad der kan have fået et menneske til at udføre så umenneskelige gerninger.
Ekko kunne i går fortælle, at Lars von Triers Dogville rangerer blandt Breiviks yndlingsfilm. Han har også været optaget af tv-serien om den moralske seriemorder, Dexter, og computerspillet Call of Duty: Modern Warfare 2.
Men det gør ikke medierne ansvarlige for udåden, mener Ekkos chefredaktør, Claus Christensen.
”Anders Behring Breivik er - må vi jo nok erkende - også et menneske, og som de fleste mennesker spejler han sig i de film, han ser. Men det betyder ikke, at filmene er fascistoide, eller at de har gjort ham til en massemorder,” siger Claus Christensen.
Krigslignende retorik
”Måske har Breivik hentet inspiration fra nogle film, tv-serier og computerspil, der har hævn og udslettelse som tema, ligesom 11. september-terroristerne muligvis var inspireret af amerikanske katastrofefilm. Men ønsket om at dræbe sine medmennesker i en højere sags tjeneste, opstår ikke ved at se en film.”
Film og medier generelt kan, ifølge Christensen, derfor ikke klandres for terrorhandlinger, på trods af at de kan være med til at inspirere typer som Breivik til at udforme dem på en filmisk facon. Forklaringen bunder i mere dybdegående anliggender.
”Fanatisme og aggressioner er et spørgsmål om arv og miljø og om nogle samfundsmæssige strømninger, som et menneske bliver påvirket af,” siger Claus Christensen, der peger på en til tider krigslignende retorik i indvandrerdebatten som en væsentlig kilde til den hadefulde aggression.
Kan ikke ties ihjel
Den norske højreekstremist har taget billeder af sig selv, hvor han er udklædt som en soldat. Han er tydeligvis meget mediebevidst, og med sin terror vil han ikke bare sprede skræk og rædsel, men også skabe en opmærksomhed, som han bruger til at propagandere for sin ideologi og sine ekstreme synspunkter.
Derfor har flere debattører foreslået, at man slet og ret lader være med at skrive om ham. Men den løsning tror Claus Christensen ikke på.
”Terrorisme udnytter medierne, men det er der ikke noget at stille op med. Vi kan ikke holde op med at beskrive virkeligheden, fordi det giver nogle farlige og ubehagelige mennesker opmærksomhed.”
”Da desperadoen Herostratos i det gamle Grækenland satte ild på Artemistemplet for at blive berømt, besluttede man sig for, at hans navn som straf aldrig skulle nævnes. Med det ironiske resultat, at hans navn er gået over i historien med udtrykket ’at være herostratisk berømt’, som betyder, at man er kendt for en ugerning.”
”Vi kan ikke tie Anders Behring Breivik ihjel,” siger Claus Christensen og tilføjer, at sagen bør dækkes indgående. ”Åbenhed er en vigtig del af vort demokrati, og vi bliver nødt til at se det frygtelige i øjnene.”
