Nyhed
05. okt. 2021
Film om Bamse på vej
Henrik Ruben Genz (tv.) er klar til at instruere filmen om Flemming Bamse Jørgensen, hvor Johanne Louise Schmidt spiller rollen som hovedpersonens kone Käte og Anders W. Berthelsen indtager titelrollen. Foto | Jens Juncker-Jensen

Film om Bamse på vej

Anders W. Berthelsen står over for sit livs største skuespiludfordring med rollen som Flemming Bamse Jørgensen i Henrik Ruben Genz’ filmatisering af sangerens liv.

Af Nicki Bruun

Det er ikke Bamse fra DR’s elskede makkerpar Bamse & Kylling, der bliver skildret i den kommende danske spillefilm Bamse.

Det er derimod Flemming Bamse Jørgensen, der indtil sin død i 2011 var et folkekært musikkoryfæ bag sange som Vimmersvej, I en lille båd der gynger og Hvorfor går Louise til bal.

Bag filmen står Henrik Ruben Genz. Han slog for alvor igennem med Frygtelig lykkelig, og senest har han lavet krigsdramaet Erna i krig.

Manuskriptet til den nye film er skrevet med hans faste samarbejdspartner Bo hr. Hansen, der fast anmelder for Ekko.

Anders W. Berthelsen skal spille hovedrollen som den jyske sanger, der døde kun 63 år gammel af et hjertestop. Skuespilleren er kendt for store roller i film som Mifunes sidste sang, Kongekabale og Ser du månen, Daniel samt DR-serien Krøniken.

Han står over for sit livs største udfordring med rollen som Flemming Bamse Jørgensen, der ved siden af succesen med bandet Bamses Venner kæmpede for sin fars anerkendelse.

”Som så mange andre er jeg vokset op med Flemming Bamse Jørgensens musik og stemme. Men hans livshistorie kendte jeg ikke før, og her blev jeg virkelig ramt,” udtaler Anders W. Berthelsen.

”Hans kamp for at få lov til at være her og høre til er meget rørende og vedkommende. Og jeg er meget beæret over at få lov til at fortælle hans historie og går til det med den dybeste respekt.”

Berthelsen skal spille over for Johanne Louise Schmidt (kendt som Rose i Afdeling Q-filmene), der har rollen som Bamses hustru Käte. På rollelisten er også folk som Henrik Birch, Lars Ranthe og Signe Egholm Olsen.

Musikalske film
Filmen laves med opbakning fra sangerens enke Käte Jørgensen og datteren Tine Duun.

”Flemming Bamse Jørgensen formåede at bevare sin integritet og at genskabe sig selv som musiker over 40 år. Det er en agtværdig bedrift i en branche, der skriger på fornyelse og evig ungdom,” siger Henrik Ruben Genz i pressematerialet.

”Her er ingen rocklegende-klichéer om alkohol, stoffer, letlevende damer og smadrede hotelværelser. Her går mennesket og musikeren Flemming Bamse Jørgensens op- og nedture hånd i hånd med wienerbrød, kakaomælk, en hjemmegående kone og to børn, som han elsker.”

Film om berømte musikere har tidligere haft succes blandt både anmeldere og publikum.

Lige nu går den ekstremt anmelderroste dokumentar Kandis for livet i danske biografer. Instruktør Jesper Dalgaard har fulgt forsangeren i det populære dansktop-band Kandis, Johnny Hansen, men også de voldsomt dedikerede fans i en længere periode.

Og Bamse er ikke det første skud udi at filmatisere en kendt sangers dramatiske liv.

Senest stod Ole Bornedal bag Så længe jeg lever, hvor Rasmus Bjerg skildrer John Mogensens liv fyldt med op- og nedture. Filmen solgte 400.000 billetter i danske biografer, så der må siges at være et publikum til de musikalske film.

Optagelserne til Bamse starter i dag i Aarhus, og der er forventet premiere i danske biografer den 12. januar 2023.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
18. sep. 2021
Kandis for livet

Kandis for livet

Biografanmeldelse
27. okt. 2020
Erna i krig

Erna i krig

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro