”Ekstremerne vokser i Tyskland”

Jeg møder Fatih Akin på Cannes-festivalens sidste dag. Få timer senere er han i den syvende himmel, da hans hovedrolleindehaver i Aus dem Nichts, Diane Kruger, vinder prisen for bedste kvindelige skuespiller.

På festivalen har Akins film ellers fået en noget blandet modtagelse. Mens der var store klapsalver ved pressevisningen, skrev anmelderne bagefter, at filmen var temmelig problematisk i sin skildring af terrorisme.

Vi følger Katja (Kruger), der mister mand og barn i et bombeangreb. Gerningsmændene tænkes først at være islamiske terrorister, men viser sig at være tyske nynazister. Katja beslutter sig for at tage hævn og begiver sig ud på et togt for at finde skurkene.

Er det ikke at vende blikket væk fra den virkelige terrorfrygt i den vestlige verden, hvor islamiske selvmordsbombere er en noget mere overhængende fare end neonazister, spurgte filmens kritikere.

”Jeg er faktisk ikke så interesseret i terroristernes politiske baggrund, men jeg valgte den her historie, fordi den er tættere på mig rent personligt. Som en mand med muslimsk baggrund er jeg et potentielt offer for sådan et angreb, ligesom mange andre – inklusive mig selv – er i fare for angreb af muslimer,” fortæller den tysk-tyrkiske instruktør til Ekko i Cannes.

”Jeg vil tilføje noget til diskussionen og skabe en debat, for det hele hænger sammen. Krigen i Syrien skaber flygtninge, som kommer til Europa, hvilket gør mange mennesker bange, og det udvikler sig ekstremt. Det er et globalt problem, for der er racister alle steder i verden,” siger Fatih Akin, der herhjemme er mest kendt for Mod muren, om sammenstødet mellem tysk og tyrkisk kultur.

Ofrene er bare et tal
Aus dem Nichts er inspireret af virkelige begivenheder, nemlig en række mord, der blev begået af den nynazistiske gruppe NSU (Nationalsozialistischer Untergrund) mellem 2000 og 2007.

Det var tre unge mennesker af tysk oprindelse, der i perioden dræbte ni immigranter og en politibetjent, mens politiet gik og ledte efter muslimske gerningsmænd.

”Da det til sidst kom frem, at nazister havde gjort det, blev jeg og mange andre opmærksom på racismen i samfundet, pressen og politiet. Det gjorde mig meget vred og gav mig inspiration til at skrive filmen,” fortæller instruktøren.

Selv om udgangspunktet for filmen altså var en sprængfarlig politisk sag, var drivkraften af en mere personlig art for Fatih Akin, der ville gå om bag et terrorangreb.

”Jeg kunne selv være et mål for sådan nogle mennesker, men også fordi jeg er forælder med den frygt og de mareridt, som følger med.”

”I filmen fokuserer jeg derfor på dem, der bliver ladt tilbage. Ved et terrorangreb ved man straks, at Abu whatever gjorde det, og hvor han voksede op, fordi hans far skal på tv og fortælle om ham. Ofrene omtales ofte kun som et tal – 24 eller 57 døde – så filmen er et portræt af de efterladte.”

Frygten for hjemlig terror
Aus dem Nichts kan med sit hævnmotiv og sin slutning, som ikke skal røbes her, ses som et forsvar for selvmordsbomber – også dem, som der står en muslimsk afsender bag.

Men det er en total fejlfortolkning ifølge Fatih Akin, der først og fremmest bare vil fortælle en historie og så i anden række også gerne skabe debat.

”Tyskland er et åbent land med plads til debat, men der er skygger og ekstremer. De er ikke bare små, og de vokser faktisk. Derfor må man gøre modstand ved at skabe debat. Og hvis nogen i et publikum ser det så simpelt som ’øje for øje’, kan jeg ikke gøre noget ved det,” siger instruktøren.

Selv om Fatih Akin er født i Hamborg, har han med sin tyrkiske baggrund et indblik i en anden kultur, som han bruger i sit arbejde.

”Jeg tænker ikke på de kategorier mere, men en delt baggrund kan da give flere lag og perspektiver. Lande og samfund ændrer sig hurtigt. Da jeg voksede op i 80’erne, skammede tyskerne sig over at være tyskere, men sådan er det ikke længere. Nu er det et sundere forhold, og jeg har set forandringen ske igennem årene.”

Udviklingen har til gengæld ført et andet problem med sig.

”I 1920’erne var Tyskland i økonomisk krise, men i dag er vi et af de rigeste lande. Så problemet er et andet, nemlig globalisering. Alt hænger sammen, og det udfordrer og skræmmer mange, som er bange for at miste deres kultur.”

”Den frygt skaber nationalisme, og alle bygger hegn for at beskytte sig selv. Der er meget godt ved globalisering og meget skidt, men man kan ikke være imod det. Det ville være som at være imod vejret, for det er der bare.”