Nyhed
21. feb. 2007
Farvel til en fin skuespiller

Farvel til en fin skuespiller

Nekrolog: Skuespilleren Stine Bierlich døde i går eftermiddags. Bag hende ligger en karriere som selve inkarnationen af et helt årtis teenager.
Af Katrine Rantzau

 

"Hun var 1980'ernes utilpassede teenagetøs med et naturtalent, der gav løfter om en stor filmkarriere. Efter en rolle i en kortfilm i 1992 forsvandt Stine Bierlich ud af dansk film, men nu er hun måske på vej tilbage," står der i denne måneds udgave af EKKO. 
 
Således skulle det dog ikke gå, for Stine Bierlich døde i går eftermiddags på Bispebjerg Hospital af betændelse i bugspytkirtlen, kun en uge efter sin 40-årsfødselsdag. Hun efterlader sig en tolvårig datter og en alt for kort, men fin og bemærkelsesværdig skuespilkarriere. "Hendes særkende er kombinationen af noget storbyhårdt med en pigelig sårbarhed, der aldrig bliver sødt selvmedlidende," står der i leksikaet Danske filmskuespillere. 
 
Det særlige talent havde hun næppe fra fremmede. Som datter af filmklipperen Ann Bierlich og skuespilleren Peter Bierlich voksede hun op i et filmkunstnerisk miljø, og i en længere periode havde hun forfatteren og filminstruktøren Jørgen Leth som stedfar.  

Debut som barnestjerne 
Som tiårig debuterede hun i Christian Braad Thomsens psykoanalytisk inspirerede Smertens børn fra 1977. Året efter fik hun sit egentlige gennembrud i Anders Refns Slægten i rollen som den livlige og kvikke datter af Helle Hertz, der forkvakles i slægtens favn. En egentlig hovedrolle fik hun i Jon Bang Carlsens Ofelia kommer til byen (1985), hvor hun spiller teenageluderen fra København, der ender med at spille Ofelia i en Hamlet-opførelse i et lille lokalsamfund. Rollen indbragte hende en Bodil i 1986. 
 
Stine Bierlich arbejdede op gennem firserne tæt sammen med Linda Wendel, der instruerede hende i tre film: I I lige linje fra 1984 går Bierlich sin tyranniske far Jens Okking til hånde i hans snuskede pornobiograf, i Ballerup Boulevard (1986) er hun datteren, der forsøger at overleve gennem et teenagepopband, mens hendes familie er på social nedtur, og i Lykken er en underlig fisk fra 1989 svigtes hun igen af familien, denne gang personificeret i Helle Ryslinges frustrerede mor.

Men det var ikke blot på film, at Bierlich levede et vildt liv. Igennem de sidste mange år havde hun alvorlige misbrugsproblemer. I 1992 havde Bierlich sin sidste rolle i Susanne Biers novellefilm Brev til Jonas, men inden for de sidste par år genoptog hun samarbejdet med Linda Wendel i en kortfilm om sit eget liv, Født til filmen.
Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro