Kommentar
08. mar. 2020
Fans har sejret ad helvede til
Et kæmpe opgør mellem de gode og det onde skal finde sin forløsning i Star Wars: The Rise of Skywalker, som dog ifølge Ekkos skribent er et knæfald for aggressive og forkælede fans. Foto | Disney

Kommentar: Fans har sejret ad helvede til

Siden internettets fremkomst har fans af populære film- og tv-serier opbygget en giftig ejerskabsfølelse, der har krævet sine første store ofre.

Af Frederik Hoff

Sidste sæson af historiens mest populære tv-serie, Game Of Thrones, blev en stor skuffelse.

Og i december havde Disney premiere på en Star Wars-film, der er så tam og fantasiløs, at den i dag, blot to måneder senere, nærmest er glemt.

Hvordan kunne det gå så galt?

De fleste er tilbøjelig til at give de pengegriske film- og tv-konglomerater skylden. Men det er ikke hele sandheden. For de fans, der skulle forestille at elske film- og tv-serien, bærer en del af ansvaret.

Hellig krig på internettet
Fankultur har eksisteret længe, men i starten bestod den blot af små grupper af mennesker, der værdsatte et nicheprodukt.

Med store franchises som Star Wars i slutningen af 70’erne forvandlede kulturen sig til et gigantisk fællesskab, hvor alle forventedes at have en holdning til, om Han Solo eller Greedo skød først.

Fans mødtes til kongresser. Der var i starten plads til forskellige holdninger, men efterhånden som grupperne blev større og større, blev tolerancen mindre og mindre.

Fællesskabet forvandlede sig til en religion, der tog ejerskab over kunsten.

Så da George Lucas tilføjede en ny film ved navn Den usynlige fjende til Star Wars-serien i 1999, udbrød der nærmest hellig krig på internettet. Pludselig var George Lucas hovedskurken, fordi han brød de ortodokse fans’ forventninger.

Slaget om tronen
Game of Thrones har i den grad fået den organiserede fankultur at føle.

På internettets mange fora har fans forsøgt at forudsige den legesyge og uforudsigelige serie. Hvem dør næste gang? Hvem ender på jerntronen?

Forudsigelserne er blevet lagt ud på YouTube og hjemmesider for fans, der samtidig paradoksalt nok har forventet at blive overrasket.

Så da serieskaberne stod med valget mellem en meningsfuld, men forudsigelig slutning og en overraskende, men usammenhængende finale, valgte man det sidste.

Hvad enten man var optaget af fantasy-sagaens nihilistiske voldsunivers, det politiske spil om tronen eller den episke mytologi, var det svært at se meningen med en blødsøden, rundkredsdemokratisk slutning på spektaklet.

Fans lavede en underskriftindsamling, hvor de krævede en genindspilning af sæsonen. Indsamlingen fik over én million underskrifter, men ingen fans kunne se ironien: At de havde fået, hvad de selv havde bedt om!

Forandringsfjendsk
Da Rian Johnson i 2017 præsenterede sin modige gentænkning af Star Wars-mytologienmed The Last Jedi, var reaktionen mindst lige så aggressiv som i 1999.

På YouTube hånede fans filmen og startede en underskriftindsamling. Og Disney formåede ikke at stå imod presset.

The Rise of Skywalker afslutter den tredje trilogi i stjernekrigsserien og får nærmest annulleret alt, hvad forgængeren gjorde.

Skildringen af krig svinger tilbage i sort-hvid, hovedkarakterer er igen kun vigtige, hvis de er i familie med nogen fra den gamle trilogi, og en central kærlighedshistorie i The Last Jedi er sågar sporløst forsvundet.

Resultatet er en film, der er blottet for kunstnerisk originalitet og mangler den klodsede frækhed, der ellers har kendetegnet serien. Skaberne vil ikke andet end at give os, hvad en brølende fanskare har krævet.

En forandringsfjendsk film, et værk uden indhold.

Trailer: The Rise of Skywalker

Relevante artikler

Kommentar
14. apr. 2019
Kan Game of Thrones undgå at skuffe?

Kan Game of Thrones undgå at skuffe?

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten