Berlinale 2026
19. jan. 2026
Evakueret afghaner åbner Berlinalen

Anwar Hashimi og Shahrbanoo Sadat spiller hovedrollerne i det afghanske kærlighedsdrama No Good Men.

Foto | Virginie Surdej

Evakueret afghaner åbner Berlinalen

Shahrbanoo Sadat åbner festivalen i Berlin med den danskproducerede No Good Men, der er inspireret af hendes flugt fra Afghanistan i 2021. 

Af Frederik Hoff

I august 2021 trak amerikansk militær sig ud af Afghanistan efter ti års krig og overlod magten til Taleban. Den lokale instruktør Shahrbanoo Sadat valgte at flygte ud af landet, da hendes kritiske udtalelser kunne bringe hende i alvorlig fare.

Ekko fulgte med i hendes flugt og kom igennem til instruktøren, der fortalte om sin mareridtsagtige rejse.

Shahrbanoo Sadat har konsekvent insisteret på at lave film om det virkelige Afghanistan. Det gælder fårehyrdefilmen Wolf and Sheep og det roste 80’er-ungdomsdrama Mit børnehjem i Kabulbegge produceret af danske Katja Adomeit for Adomeit Film.

”Mit ønske er, at jeg om 30 år kan se tilbage på et liv, hvor jeg banede vejen for unge filmskabere i Afghanistan. Folk, som turde stå ved deres historie og skabe dem. Landet er så rigt på historier, som forbliver ufortalte, og det er en skam,” sagde instruktøren til Ekko i 2020.

Vi kan se frem til en ny film af Shahrbanoo Sadat den 12. februar, hvor No Good Men er udvalgt som åbningsfilm på Berlinalen.

Kærlighedsfilmen er blandt andet inspireret af instruktørens egne oplevelser og handler om den fraskilte, kvindelige film- tv-fotograf Naru.

Midt i et slagsmål med eksmanden om forældremyndighed får hun mulighed for at dække de sidste dage, inden Kabul overtages af Taleban. Det sker sammen med den mandlige journalist Qodrat.

Mens et hårdhændet patriarkalsk regime banker på døren, og hadet til eksmanden syder i Naru, må hun uventet genoverveje sit forhold til de onde mænd, da der opstår sød musik imellem hende og Qodrat.

Spiller selv hovedrollen
No Good Men er ikke optaget i Afghanistan af åbenlyse årsager. Men ifølge en pressemeddelelse er den historisk i afghansk filmhistorie, da den indeholder en kærlighedsscene med et kys.

Castet består af 500 afghanske skuespillere og statister, der alle er flygtninge, immigranter eller andengenerationsindvandrere i Tyskland.

36-årige Shahrbanoo Sadat spiller selv hovedrollen som Naru over for vennen Anwar Hashimi, hvis erindringer også er udgangspunktet for Mit børnehjem i Kabul.

No Good Men er en coproduktion mellem Adomeit Film og flere andre producenter med støtte fra Det Danske Filminstitut og DR.

Relevante artikler

Interview
21. apr. 2020
Film skal vise det sande Afghanistan

Film skal vise det sande Afghanistan

Biografanmeldelse
31. maj 2017
Wolf and Sheep

Wolf and Sheep

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Pejlevognen kommer!
Essay
05. jan. 2006

Pejlevognen kommer!