Nyhed
22. sep. 2007
Europæiske film i ti dage

Europæiske film i ti dage

Copenhagen International Film Festival åbnede med en fransk prisvinderfilm om en mand, der kun kan bevæge venstre øje.

Af Frederikke Lett

I torsdags slog Copenhagen International Film Festival dørene op for femte gang. Det skete ved et rødtløber-blitzende arrangement i Imperial, med et væld af kändisser og almindelige dødelige i fordelingen 1/3-2/3.

Åbningsfilmen var Dykkerklokken og sommerfuglen, en rørende fransk filmatisering, som i år vandt prisen for Best Director i Cannes og med blandt andre den smukke franske Emmanuelle Seigner og veteranen Max von Sydow på rollelisten.

Filmen handler om Jean-Dominique Bauby, redaktøren af det franske modemagasin ELLE, som under en køretur får et slagtilfælde og derefter den sjældne sygdom: locked-in syndrome. Han vågner vel op til dåd, men er lammet fra top til tå og udelukkende i stand til at kommunikere med omverdenen ved hjælp af sit venstre øje.

Instruktøren, den amerikanske Julian Schnabel, der også er virtuose maler, var kommet til København for at introducere sin film. I en afdæmpet tale benyttede han lejligheden til at lykønske Per Holst, som lige forinden havde modtaget festivalens særlige pris: Lifetime Achievement Award, introduceret af festivalens programchef Jacob Neiiendam og tidligere direktør for Filminstituttet Henning Camre.

Bergmans højre hånd
Thomas Mørk var vært for showet og på svært klingende dansk-engelsk introducerede han festivalens program med de 147 film, der i løbet af ti dage bliver vist på festivalen, hvoraf de elleve, fra Island i nord til Spanien i syd, er i konkurrence.

Juryen består af fem medlemmer med den østrigske Katinka Faragò som præsident. Hun er med sin store karriere inden for svensk film i særdeleshed kendt som Ingmar Bergmans højre hånd.

Trods navnet International består festivalen udelukkende af europæiske film, og en del af reklamen for festivalen har været små indslag, hvor amerikanske uforglemmelige figurer som blandt andet E.T. pakkes ind og sættes på lager af PostDanmark under et skilt, hvor der står "retur til USA". Et protektionistisk budskab, som  ikke - forsikrer programchef Jakob Neiiendam - skal tages alt for bogstaveligt.

Verdenspremiere
Festivalen er da også gået på kompromis med sin egen annoncekampagne ved at give plads til verdenspremieren til noget så ærkeamerikansk som den nye dokumentar Spielberg on Spielberg.

Filmen er instrueret af filmkritikeren fra Time Magazine, Richard Schickel, som tidligere har lavet adskillige filmportrætter af blandt andre Martin Scorsese, Charles Chaplin og Clint Eastwood.

Fra den 20. til den 30. september har man også mulighed for at møde en række store stjerner, deriblandt Kenneth Branagh, hvis film Sleuth, er festivalens afslutningsfilm - en genindspilning af Anthony Shaffers skuespil/manuskript fra 1972 med blandt andre Michael Caine og Jude Law på rollelisten.

Historien handler om millionæren Andrew Wyke (Michael Caine), som skriver mordermysterier og en dag beslutter sig for at teste sin livlige fantasi på den virkelige verden.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro