Nyhed
17. dec. 2018
Dansker vinder pris for visuelle effekter
Toldbetjenten Tina (Eva Melander) ser noget anderledes ud end andre mennesker i Grænse, hvor hun også har et særligt forhold til skovens dyr. Danske Peter Hjorth har lavet filmens visuelle effekter. Foto | Christian Geisnæs

Dansker vinder pris for visuelle effekter

Peter Hjorth tog den eneste danske pris ved European Film Awards, hvor polske Cold War blev den helt store vinder.

Af Frederik Bakkerud

Man skal nok være mere end almindeligt filminteresseret for at kende Peter Hjorth, men danskeren har lavet visuelle effekter på lang række fremragende film.

På hans cv finder man værker som dette års Holiday samt Lars von Triers seneste fire film, herunder den aktuelle The House That Jack Built.

Lørdag aften kunne Peter Hjorth tilføje en stor europæisk pris til cv’et for sit effektarbejde på Ali Abbasis Grænse, da den 31. ombæring af European Film Awards løb af stablen i spanske Sevilla.

Desværre triumferede ingen af de øvrige danske nominerede. Oscar-håbet Den skyldige af Gustav Möller var ellers nomineret i tre kategorier, men måtte se sig slået i alle.

Samme skæbne led Simon Lereng Wilmonts The Distant Barking of Dogs i feltet for dokumentarer.

Svenske Grænse, hvis instruktør er uddannet på Den Danske Filmskole og har Meta Film som dansk producent, var nomineret i hele fem kategorier. Det eventyrlige drama om den mystiske toldbetjent Tina, der kan lugte sig frem til ulovligheder, var i spil til aftenens hovedpris, men måtte nøjes med prisen til Peter Hjorth.

Aftenens store vinder
Den helt store vinder ved lørdagens prisfest blev polske Cold War af Pawel Pawlikowski, der fik den store pris for bedste europæiske film.

Filmen, der udspiller sig i efterkrigstidens Europa, løb desuden med priserne for bedste instruktør, manuskript, kvindelige skuespiller og klipning.

Danske Jakob Cedergren var nomineret for sin præstation i Den skyldige, men måtte se sig slået af Marcello Fonte fra italienske Dogman. Det var ikke den store overraskelse, da italieneren også tog skuespilprisen på årets Cannes-festival.

Det blev også en god aften for både Italien og Sverige. Prisen for bedste dokumentar gik til Jane Magnussons Bergman - Et år, et liv, mens publikumsprisen gik til Luca Guadagninos Call Me By Your Name.

De europæiske priser uddeles af de mere end 3500 medlemmer af European Film Academy. Ingmar Bergman stod i spidsen for foreningen i de første år, hvorefter Wim Wenders tog over.

Vindere af European Film Awards 2018


Bedste film
VINDER: Cold War
Grænse
Dogman
Girl
Happy as Lazzaro

Bedste instruktør
VINDER: Pawel Pawlikowski, Cold War
Ali Abbasi, Grænse
Matteo Garrone, Dogman
Samuel Maoz, Foxtrot
Alice Rohrwacher, Happy as Lazzaro

Bedste kvindelige skuespiller
VINDER: Joanna Kulig, Cold War
Marie Baumer, 3 Days in Quiberon
Eva Melander, Grænse
Alba Rohrwacher, Happy as Lazzaro
Barbara Lennie, Petra
Halldora Geirhardsdottir, Woman at War

Bedste mandlige skuespiller
VINDER: Marcello Fonte, Dogman
Sverrir Gudnason, Borg
Tomasz Kot, Cold War
Victor Polster, Girl
Jakob Cedergren, Den skyldige
Rupert Everett, The Happy Prince

Bedste manuskript
VINDER: Cold War, Pawel Pawlikowski
Grænse, Ali Abbasi, Isabella Eklöf, John Ajvide Lindqvist
Dogman, Matteo Garrone, Ugo Chiti, Massimo Gaudioso
Happy as Lazzaro, Alice Rohrwacher
Den skyldige, Gustav Möller, Emil Nygaard Albertsen

Bedste komedie
VINDER: Stalins død
C'est la Vie!
Diamantino

European Discovery
VINDER: Girl
One Day
Scary Mother
Den skyldige
Those Who Are Fine
Touch Me Not

Bedste dokumentar
VINDER: Bergman - Et år, et liv
A Woman Captured
Of Fathers and Sons
The Distant Barking of Dogs
The Silence of Others

Bedste animeret spillefilm
VINDER: Another Day of Life
Early Man
The Breadwinner
White Fang

Publikumsprisen
VINDER: Call Me By Your Name

Bedste fotografering
U, Martin Otterbeck

Bedste klipning
Cold War, Jaroslaw Kaminski

Bedste production design
The Summer, Andrey Ponkratov

Bedste kostumedesign
Dogman, Massimo Cantini Parrini

Bedste hår og makeup
Dogman, Dalia Colli, Lorenzo Tamburini, Daniela Tartari

Bedste komponist
3 Days in Quiberon, Christoph M. Kaiser, Julian Maas

Bedste lyddesign
The Captain, Andre Bendocchi-Alves, Martin Steyer

Bedste visuelle effekter
Grænse, Peter Hjorth

Bedste kortfilm
The Years, Sara Fgaier

Achievement in World Cinema
Ralph Fiennes

EFA Lifetime Achievement Award
Carmen Maura

Relevante artikler

Biografanmeldelse
11. dec. 2018
Cold War

Cold War

Biografanmeldelse
23. sep. 2018
Grænse

Grænse

Biografanmeldelse
12. juni 2018
Den skyldige

Den skyldige

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten