Nyhed
12. juni 2016
Euron Greyjoy tæt på Donald Trump
Danske Pilou Asbæk, der er med i den nyeste sæson af Game of Thrones, sammenligner sin karakter Euron Greyjoy med Donald Trump. Foto | HBO

Asbæk: Euron Greyjoy tæt på Donald Trump

”Jeg sammenligner ikke Greyjoy direkte med Trump, men det er klart, at han er tæt på,” fortæller danske Pilou Asbæk om sin rolle i Game of Thrones.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Det vrimler med danske skuespillere i HBO’s storserie Game of Thrones.

Nikolaj Coster-Waldau, Birgitte Hjort Sørensen og Dar Salim har alle haft roller i den populære fantasy-saga, og i sjette sæson, som netop er i gang nu, står Pilou Asbæk også på rollelisten.

Hvis man endnu ikke har taget hul på sjette sæson og vil undgå spoilers, bør man dog nok vente med at læse videre.

Asbæk spiller nemlig Euron Greyjoy, der vender tilbage til sin families kongedømme Pyke for at gøre krav på tronen. Men han må kæmpe om magten mod sin niece Yara Greyoy, der, til trods for at hun er en kvinde, også vil regere.

Fordi Euron ikke er bleg for at prale af sin mandlige udrustning, og fordi han konkurrerer mod en kvindelig modkandidat, er Euron Greyjoy blevet sammenlignet med den republikanske præsidentkandidat Donald Trump i amerikanske medier.

Trump kæmper som bekendt mod demokraternes Hilary Clinton, og da The Hollywood Reporter forelagde Pilou Asbæk sammenstillingen, var danskeren bestemt ikke uforstående.

”Jeg sammenligner ikke Greyjoy direkte med Trump, men det er klart, at han er tæt på, og det er sjovt,” fortæller danskeren i interviewet.

Donald Trump er bombastisk
Selvom Trumps præsidentkandidatur er blevet til virkelighed i USA, og Euron Greyjoy er fiktion i en fantasyverden, kan man finde visse ligheder mellem de to magtpersoner.

I lighed med Trump entrerede Euron Game of Thrones-universet med en så excentrisk strategi, at mange rystede på hovedet af den. Uden sammenligning dræber Euron koldblodigt sin bror, den siddende konge for selv at forsøge at vinde hævd på tronen.

Til The Hollywood Reporter uddybede Pilou Asbæks også sit syn på Trump og Euron.

”Trump startede med at sige: ’Vi bliver nødt til at bygge mure. Det bliver vi bare nødt til.’ Han er meget bombastisk med det, han siger, og med sin tilgang til verden. Euron er også meget bombastisk. Han ydmyger sin niece, og han ydmyger sin nevø med retorik. Han vil gøre Pyke stort igen,” sagde Asbæk med hentydning til Trumps gennemgående motto ”Let’s make America great again!”

I interviewet åbnede danskeren endda op for, at virkeligheden måske kan smitte af på Game of Thrones.

”Nu bliver Trump formentlig valgt som republikanernes kandidat. Derfor bliver han nødt til at bløde op, fordi han har brug for resten af vælgerne. Så måske bløder Euron også op.”

Læs hele The Hollywood Reports interview med Pilou Asbæk her.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
27. apr. 2016
Game of Thrones – sæson 6

Game of Thrones – sæson 6

Tv-anmeldelse
18. juni 2014
Game of Thrones – hele sæson 4

Game of Thrones – hele sæson 4

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro