Nyhed
03. mar. 2014
Errol Morris laver fiktionsfilm
Errol Morris betragtes som en af verdens førende, politiske dokumentarister, men i sin næste film skifter han virkeligheden ud med en seriemorderfiktion. Foto | Uoplyst

Errol Morris laver fiktionsfilm

Naomi Watts og Bryan Cranston spiller hovedrollerne i dokumentarmesteren Errol Morris’ første spillefilm i 23 år.

Af Kasper Sølvsten

”Holland, Michigan” er titlen på Naomi Watts (Mulholland Drive, Eastern Promises) og Bryan Cranstons (Breaking Bad) nyeste filmprojekt, skriver The Wrap.

Filmen er ren fiktion, men den skal instrueres af dokumentar-veteranen Errol Morris. I 1991 lavede han sin første fiktionsfilm, The Dark Wind, med Lou Diamond Phillips i hovedrollen. Men i de seneste 25 år har han udmærket sig som dokumentarist – en af verdens førende. 

Filmen skal skæres over et meget hypet manuskript af det lovende talent Andrew Sodroski. 

I december skrev vi, at Holland, Michigan toppede den såkaldte The Black List, som er en opgørelse over de mest populære manuskripter i Hollywood, der endnu ikke er blevet til film. 

Tidligere har film som Slumdog Millionaire, Argo og Kongens store tale ligget på The Black List, inden de blev realiseret. 

Sort komedie-thriller
Holland, Michigan er en lille by på bredden af Lake Michigan i USA, som bebos af hollandske efterkommere og massevis af tulipaner. 

Her foregår filmen, der handler om en kvinde (Watts), som får mistanke om, at hendes mand (Cranston) har en affære. Hun går selv i gang med at efterforske sagen og finder ud af, at hendes mand faktisk er seriemorder. 

Watts’ karakter indleder selv en affære med en mand, som spilles af Édgar Ramírez, der er mest kendt for rollen som terroristen Carlos/Sjakalen i tv-serien Carlos

Holland, Michigan skal angivelig være en sort komedie-thriller i stil med Coen-brødrenes Fargo

Politiske dokumentarfilm
Errol Morris slog igennem i 1988 med The Thin Blue Line, som undersøger omstændighederne omkring et mord på en politibetjent i Texas. Filmen førte til, at manden, der var blevet fængslet på livstid for mordet, blev løsladt. 

I 2003 vandt Morris en Oscar for The Fog of War, som handler om en af arkitekterne bag Vietnam-krigen, den tidligere forsvarsminister Robert S. McNamara. 

Errol Morris’ nyeste film, The Unknown Known (dansk premiere 22. maj), handler ligeledes om en tidligere amerikansk forsvarsminister, nemlig Donald Rumsfeld. Han er medproducent på den danskproducerede The Act of Killing

Efter planen får Holland, Michigan premiere i 2015.

Relevante artikler

Nyhed
23. dec. 2013
Da Stanley Kubrick landede på månen

Da Stanley Kubrick landede på månen

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro