Nyhed
26. nov. 2024
Emmy til dansk ungdomsserie

Jonathan Meinert Pedersen spiller Lau, som vil bevise sin mandighed på en machotur, hvor han opdager noget om sin egen seksualitet. 

Foto | Martin Dam Kristensen

Emmy til dansk ungdomsserie

Det 30-årige instruktørtalent Teys Schucany vinder en Emmy-pris for Viaplay-serien En af drengene og er i spil til Ekko Shortlist Awards.

Af Frederik Hoff

I nat fandt International Emmy Awards sted, og det amerikanske tv-akademi valgte at hædre en dansk serie med en af sine eftertragtede priser.

En af drengene, der oprindelig fik premiere på Viaplay i 2023, vandt i New York Emmy-prisen for bedste børne-liveaction, skriver MediaWatch.

Ungdomsserien er produceret af Apple Tree Productions og handler om en følsom, ung fyr. Han forsøger at bevise sin mandighed over for vennerne ved at tage på en machotur, men undervejs opdager han noget om sin egen seksualitet.

Serien er instruktøren Teys Schucanys første projekt efter at være dimitteret fra den københavnske filmuddannelse Super16. Allerede da han blev nomineret til prisen, var han pænt overrasket.

”Jeg havde regnet med, at der skulle gå væsentlig længere, inden jeg kunne drømme om en Emmy-nominering,” udtalte han i en pressemeddelelse, da nomineringen blev offentliggjort.

En af drengene har føltes særligt vigtig for mig, da vi sjældent fra dansk side fortæller queerminoriteters historier,” fortsatte instruktøren, der har skrevet serien sammen med Frederik Rye.

Niende bedst på streaming
Det er ikke første gang, En af drengene imponerer.

Ekkos anmelder roste det tankevækkende ungdomsdrama, som også blev den nomineret til Robert-prisen, TV-Prisen og Aarhus Series.

I Ekko #97 bliver den udpeget som den niende bedste danske fiktionsproduktion på international streaming i vores undersøgelse, der kombinerer kritikerstjerner og publikums vurderinger.

30-årige Schucany slog Pusher-instruktøren Nicolas Winding Refn og hans Prime Video-serie Too Old to Die Young, som må nøjes med en tiendeplads.

Teys Schucany og Frederik Rye er også aktuelle på Ekko Shortlist med deres Super16-afgangsfilm Flygt frys kæmp. Her spiller Kristoffer Eriknauer en mand, der forsøger at fortælle sin kæreste om et traume, der plager ham.

Filmen er i spil til årets Ekko Shortlist Awards, der finder sted 19. december i Bremen Teater.

Relevante artikler

Nyhed
09. okt. 2024
Top 32 over dansk streaming

Nyt Ekko: Top 32 over dansk streaming

Serieanmeldelse
17. maj 2023
En af drengene

En af drengene

Relateret film

Flygt frys kæmp

Flygt frys kæmp

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro