Nekrolog
16. apr. 2024
Eleanor Coppola er død

Under de kaotiske optagelser til Vietnamdramaet Dommedag nu var Eleanor Coppola klar med kameraet, og resultatet blev den berømte bagom-dokumentar Hearts of Darkness: A Filmmaker's Apocalypse.

Foto | American Zoetrope

Eleanor Coppola er død

Den Emmy-vindende dokumentarist Eleanor Coppola vil blive husket for sin skelsættende dokumentar om mesterværket Dommedag nu.

Af Karoline Balstrøm

Dokumentaristen Eleanor Coppola er død i en alder af 87 år.

Eleanor Coppola – født Eleanor Jessie Neil – voksede op i Los Angeles i et kreativt hjem.

Som tiårig mistede hun sin far, der arbejdede som politisk karikaturtegner ved The Los Angeles Examiner. Trods sin korte levetid inspirerede han Eleanor og hendes søskende til at gå kreative veje.

Eleanor blev uddannet i anvendt design ved UCLA og hurtigt hvirvlet ind i Hollywood. Her mødte hun som instruktørassistent på horrorfilmen Djævlens borg fra 1963 sin livslange partner, den aspirerende instruktør Francis Ford Coppola.

De to havde en intens og opsigtsvækkende kemi, og efter at have været kærester i kort tid blev Eleanor i 1963 gravid. Hun ønskede at bortadoptere barnet, men i stedet friede Francis, og hun tilegnede sig dermed det ikoniske efternavn samme år.

Parret fik i alt tre børn, men mistede på tragisk vis deres ældste søn i en bådulykke i 1986, da han var blot 22 år gammel.

De to andre børn er Sofia og Roman Coppola, som begge i dag er berømte instruktører.

Komplet kaos
Eleanors ægteskab med en af Hollywoods absolut mest toneangivende filmskabere var en central del af både hendes personlige og professionelle rejse.

I slutningen af 70’erne spurgte hendes mand, om ikke Eleanor ville tage med til Filippinerne og dokumentere optagelserne af hans magnum opus Dommedag nu.

Hendes hudløst ærlige portræt af produktionen skildrer indspilningens komplette kaos.

Især skyldte problemerne, at hovedrolleindehaveren Harvey Keitel blev fyret og erstattet af Martin Sheen, der under optagelserne fik et hjerteanfald og var tæt på at dø.

Der var også problemer med Marlon Brando, som mødte op for overvægtig til rollen, og i det hele taget var produktionen, der gik langt over tid, præget af stoffer og vildskab.

Hearts of Darkness: A Filmmaker’s Apocalypse udkom først i 1991 og hjembragte Eleanor Coppola en velfortjent Emmy for en dokumentar, der ifølge flere kritikere er næsten lige så fascinerende som spillefilmen.

Sent i livet sprang hun ud som spillefilminstruktør med den romantiske komedie Prais må vente og dramaet Love Is Love Is Love fra henholdsvis 2016 og 2020.

Eleanor Coppola efterlader sig ægtemanden Francis, børnene Sofia og Roman samt børnebørnene Romy og Cosima.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
17. nov. 2019
Apocalypse Now: Final Cut

Apocalypse Now: Final Cut

Biografanmeldelse
20. sep. 2017
Paris må vente

Paris må vente

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro