Nyhed
08. juni 2011
Ekkos sommernummer er på gaden

Ekkos sommernummer er på gaden

Ekko #53 varmer op til efterårets store danske film Dirch, filmprofessor svinger pisken over Harry Potter, og jorden går under i nummerets tema: Dommedag.
Af Jesper Bo Petersen

Til august er der premiere på den imødesete spillefilm om Dirch Passer, der trods sin status som nationalklenodie aldrig er blevet portrætteret på film.

Dirch skildrer den enorme kontrast mellem komikerens buldrende, sorgløse fremtoning og den usikre tvivler, som gemte sig bag masken: Dirch var sjov, men det var hans liv ikke. Ekko varmer op med stort instruktør-interview og essay om komiker-ikonet.

”Jeg er hverken revyelsker eller specielt humoristisk,” indrømmer instruktøren Martin P. Zandvliet, der pryder Ekkos forside sammen med virkelighedens Dirch.

”Men historien om Dirch kunne jeg genkende hos min egen far og familie. At man har lyst til at forlade sin kone og sine børn i den tro, at der er noget større, noget bedre, der kan bekræfte én endnu mere,” siger Zandvliet, som for to år siden debuterede med Applaus.

Dommedag nu og da

Nummerets tema er ”Dommedag” – et fænomen med en ubestridelig fascinationskraft.

Peter Schepelern indkredser filmens særlige sans for det spektakulært underholdende i store katastrofer – fra Metropolis over Dr. Strangelove til Melancholia – og han vier et selvstændigt essay til Lars von Trier, der allerede som femtenårig lavede en film om verdens undergang.

Henrik Dahl kaster et kritisk blik på tidens øko-paranoide katastrofefilm, og Jakob Stegelmann går ombord i japanske film, computerspil og tegneserier, hvor flodbølger venligt ruller ind over landskaberne, og livet efter undergangen er en tiltrængt forandring.

Michael Madsens foruroligende dokumentar om et atomaffaldsdepot, Into Eternity, er med dette nummer for første gang ude på dansk dvd. Vi har talt med instruktøren, hvis film har fået skrækkelig god PR i kraft af Fukushima-katastrofen.

Bagstræberisk fantasy-bølge

Harry Potter-filmserien slutter denne sommer, men det får filmprofessor Torben Grodal til at græde tørre tårer.

”Man skulle tro, at historierne var skrevet af en hertuginde og ikke af en arbejdsløs akademiker,” skriver Grodal.

”Man føler sig til tider hensat til Tea Party-bevægelsens vækkelsesmøder,” fortsætter professoren, der opfatter Harry Potter og Ringenes herre som fortrop i en fantasy-bølge af religiøs propaganda og gammelmodig lidelsesdyrkelse.

Malicks trosbekendelse

Vi rapporterer også fra den nylig overståede Cannes-festival og stiller skarpt på den gådefulde Terrence Malick, der med Guldpalmevinderen The Tree of Life formulerer en slags trosbekendelse.

Og så tegner vi et portræt af DR2’s iltre chef, Arne Notkin, der efter en tv-optræden hævede sin knyttede næve mod sin meddebattør: ”Jeg kan banke dig!”

Notkin er kontroversiel, men hans kanal er det sjældent. Hvordan er manden, de kaldte frygtløs, blevet en stopklods for den frækhed, der engang definerede DR2?

Ekko #53 er på gaden fra i dag og kan købes i udvalgte biografer og kiosker over hele landet.

Relevante artikler

Nyhed
07. juni 2011
Den langsomme apokalypse

Den langsomme apokalypse

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten