Nyhed
07. juni 2011
Den langsomme apokalypse

Den langsomme apokalypse

Ekko udgiver med det nye nummer Michael Madsens prisbelønnede dokumentarfilm Into Eternity, der for første gang bliver tilgængelig på dansk dvd.
Af Claus Christensen

Sig titlen Armadillo, og alle ved, hvad du taler om. Into Eternity, der er lige så internationalt anerkendt, får derimod ikke mange klokker til at ringe herhjemme.

Det har Ekko sat sig for at gøre noget ved.

Filmmagasinet udgiver Michael Madsens usædvanlige dokumentarfilm Into Eternity (2009), der hermed for første gang bliver tilgængelig på dansk dvd. Filmen følger gratis med Ekkos sommernummer, der er på gaden i morgen onsdag den 8. juni og byder på et stort interview med instruktøren.

”Min film har fået skrækkelig god PR i kraft af Fukushima-katastrofen i Japan,” siger Michael Madsen. ”Atomaffald er sådan et hestehoved, som de kommende generationer vil vågne op med i sengen.”

Uberørt i 100.000 år
Into Eternity handler om verdens første permanente depot for atomaffald – kaldet Onkalo – der er ved at blive bygget under jorden i Finland. Det skal forblive uberørt, indtil den radioaktive strålingsfare er væk. Om 100.000 år – eller ti gange så lang tid, som vor civilisation har eksisteret.

Men hvordan sikrer man sig så langt ud i fremtiden? Hvordan advarer man fremtidens mennesker om, at Onkalo ikke er et skatkammer eller en gravplads? Hvilket sprog taler man om 100.000 år, og hvilke symboler forstår man?



Michael Madsen taler med Onkalos arkitekter og videnskabsmænd, der forståeligt nok også har svært ved at begribe den store tidshorisont.

Fremmed væsen fra fremtiden
Instruktøren filmer de underjordiske gange med et steadicam, der giver fornemmelsen af, at det kunne være et fremmed væsen fra fremtiden, som var rejst tilbage til det 21. århundrede.

”Det ligger i selve designet af anlægget, at det skal kunne fungere hinsides civilisationen, som vi kender den i dag. Og det var dét perspektiv, jeg gerne ville reflektere over ved at give filmen sådan en science fiction-agtig karakter,” forklarer Michael Madsen.

Into Eternity
er blevet udtaget til mere end 60 festivaler. Den har vundet over ti priser og fået nogle af verdens førende kritikere op af stolen.

”Lige så foruroligende som Rumrejsen år 2001,” skrev Financial Times. ”En af de mest ekstraordinære faktuelle film i år. Hvorfor diskuterer enhver regering, enhver filosof og enhver teolog overalt i verden ikke Onkalo og dets implikationer,” spurgte The Guardian.

Ekko udgiver Into Eternity i et oplag på 10.500. Dvd’en indeholder desuden et 30 minutter langt interview med Michael Madsen, som Ekko har lavet sammen med Magic Hour Films, der har produceret filmen.

Relevante artikler

Nyhed
22. mar. 2011
Rejs med Ekko ind i evigheden

Rejs med Ekko ind i evigheden

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro