Nyhed
11. dec. 2012
Ekko udgiver dokumentariske hjerneknips
I musikvideo-trilogien Don’t Look Now Trilogy går Emil Trier helt tæt på norsk ungdom – her blandt den indfødte Sami-befolkning i Nordnorge. Foto | Emil Trier

Ekko udgiver dokumentariske hjerneknips

Se ti af Nordens bedste korte dokumentarfilm fra nyere tid på dvd’en Nordic Reality – Ten True Stories From the North, som følger med det nye nummer af Ekko.

Af Claus Christensen

De tider er forbi, hvor dokumentarfilmen havde ry for at være støvet og belærende.

I dag er genren et slaraffenland for talentfulde instruktører, der kaster dristige og overraskende virkemidler i gryden for at skildre nye sider af virkeligheden – også i Norden.

Med dvd’en Nordic Reality – Ten True Stories From the North sætter fire nordiske filmmagasiner spotlys på dokumentarfilmen i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Dvd’en udkommer med de nye udgaver af Filmmagasinet Ekko, norske Rushprint, svenske Flm og finske Episodi – og indeholder ti af de bedste korte dokumentarfilm fra de senere år.

Festlig ungdom
Dokumentarekspert Lars Movin beskriver i essayet Dokumentariske hjerneknips, der bringes i Ekko, dvd’ens spændvidde:

”Fra det finurlige til det kontante, fra det intime og personlige til de bredere samfundsmæssige perspektiver, fra det iscenesatte til den rene og skinbarlige virkelighed.”

Han fremhæver norske Emil Trier – Joachim Triers lillebror – som bidrager til dvd’en med Don’t Look Now-trilogien, hvor han til musik af Torgny går tæt på ungdommens vilde fester.

”Et norsk svar på Larry Clarks Kids i musikvideoformat,” skriver Lars Movin.

Bankrøveri i Stockholm
Dvd’en byder også på Ruben Östlunds prisvindende Händelse vid bank, som er en nøjagtig rekonstruktion af et bankrøveri, som den svenske instruktør tilfældigvis overværede i Stockholm.

Et andet formeksperiment på dvd’en er finske Miia Tervos The Little Snow Animal, hvor en piges hudløse radio-beretning om at være udstødt illustreres delvist af animerede billeder.

Jonas Odell, Sverige, går hele vejen, når han i Tussilago fortæller historien om en forførende tysk terrorist som en animationsfilm.

Og i svenske Marius Dybwad Brandruds 1987-1993, der handler om forholdet mellem mor og søn, består billedsiden udelukkende af fotos, hvor moren dokumenterer sønnens ekvilibristiske snowboard-udfoldelser.

Vestjysk nabokrig
Men dvd’en byder også på mere klassiske dokumentarfilm, hvor instruktøren uden store krumspring bringer os intimt tæt på almindelige menneskers liv og følelser.

Mira Jargils rørende Den tid vi har, der for nylig blev kåret som verdens bedste filmskolefilm, skildrer instruktørens egne bedsteforældre i den svære tid, hvor bedstemoren er døende.

Og Christian Sønderby Jepsens humoristiske Side om side handler om en stædig, årelang nabokoldkrig mellem Hr. Frost og Hr. Jepsen (instruktørens far) i en lille flække i Vestjylland.

Dvd’en med de ti nordiske dokumentarfilm fås med det nye nummer af Ekko, der kan købes i udvalgte biografer og kiosker over hele landet. 

Nordic Reality – Ten True Stories From the North

I samarbejde med tre nordiske filmmagasiner har Ekko samlet ti af de bedste nyere dokumentarkortfilm fra Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Dvd’en er støttet af Nordisk Film & TV Fond og Kulturkontakt Nord. Den følger gratis med Ekko #59 og indeholder disse kortfilm:

1987-1993 / Marius Dybvad Brandrud / Sverige

Den tid vi har / Mira Jargil / Danmark

Don’t Look Now Trilogy / Emil Trier / Norge

How to Pick Berries / Elina Talvensaari / Finland

Händelse vid Bank / Ruben Östlund / Sverige

Kroppen min / Margreth Olin / Norge

Side om side / Christian Sønderby Jepsen / Danmark

The Little Snow Animal / Miia Tervo / Finland

Till Maria / Tora Mårtens / Sverige

Tussilago / Jonas Odell / Sverige

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro