Nyhed
17. dec. 2024
Ekko Shortlist Awards-vinder spillefilmdebuterer

Özlem Saglanmak spiller lægen Alexandra, der kommer i store problemer, da en alvorlig fejl begås, og en dreng havner i livsfare. 

Foto | Per Arnesen

Ekko Shortlist Awards-vinder spillefilmdebuterer

Instruktøren Zinnini Elkington triumferede med #MeToo-kortfilmen En flirt og skildrer igen ubehaget på arbejdspladsen i traileren til sin første spillefilm.

Af Frederik Hoff

Zinnini Elkington demonstrerede en usædvanlig tæft for at spidde problemer på arbejdspladsen med #MeToo-dramaet En flirt, der betragtes som en af de senere års bedste kortfilm og da også suverænt vandt Shortlist Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2020.

Instruktøren kaldte i sin vindertale Ekko Shortlist for sin filmskole, men er dog også uddannet instruktør fra Super16. Nu er hun på vej med sin første spillefilm Det andet offer, der også hudfletter ubehaget, som kan opstå på jobbet.

I traileren møder vi hospitalslægen Alexandra (Özlem Saglanmak). Hun kommer i store problemer, da en alvorlig fejl bliver begået, og en dreng kommer i livsfare.

Snart kastes der beskyldninger mellem hende og en kollega, spillet af Mathilde Arcel, og situationen bliver ikke mindre presset af, at drengens urolige mor dukker op i Trine Dyrholms markante skikkelse.

”Det er din skyld, det her,” hvisker moren intimiderende, mens hun holder Alexandre fast i et rasende jerngreb.

Liv og død
Det tegner til at blive et intenst og ubekvemt drama om følelser, som mange oplever på arbejdspladsen. Men det er sat på spidsen med hospitalet som den ekstreme ramme, hvor en fejl vitterligt kan betyde forskellen på liv og død.

Drengens far spilles af Anders Matthesen, der må siges at have fået gang i karrieren som dramaskuespiller. Han er også på vej med Under stjernerne på himlen, hvor han spiller hovedrollen som Tommy Seebach.

På rollelisten finder vi desuden navne som Anne Sofie Wanstrup, Olaf Johannessen, Pernille Højmark og Morten Hee Andersen.

Det andet offer er produceret af Meta Film i samarbejde med TV 2. Den får biografpremiere den 10. april 2025 og er i programmet hos Filmporten, som er de kunstneriske films svar på Biografklub Danmark.

Trailer: Det andet offer

Relevante artikler

Interview
24. okt. 2020
Ar­bejds­plad­sens farlige flirt

Ar­bejds­plad­sens farlige flirt

Relateret film

Skifting

Skifting

En flirt

En flirt

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro