Marijana Jankovic leger med håret på forsiden af Ekko #100, hvor hun åbenhjertigt fortæller om sin evigt dårlige samvittighed over som barn at blive sendt til lykkelandet Danmark, mens meget måtte efterlades i Montenegro.
Foto | Petra KleisEkko om Ekko i nummer 100
Marijana Jankovic bryder med stereotype indvandrerroller i sin instruktørdebut. Timothée Chalamet udfordrer stjernekodekset. Bille August ser et nyt filmideal spire efter Trump – og i jubilæumstemaet vender vi blikket mod os selv efter et kvart århundrede.
Før Marijana Jankovic blev en anerkendt skuespiller, gjorde hun rent hos Zentropa, hvor hun vaskede gulvet og tømte papirkurven hos Lars von Trier.
Nu debuterer hun selv som spillefilminstruktør med Hjem, en personlig fortælling om en familie splittet mellem drømmen om et nyt liv og det, der måtte efterlades i Montenegro.
”Det var mig, der fik billetten til lykkeland, men det gav mig også en evigt dårlig samvittighed. Jeg følte, det var mit ansvar, at det hele skulle lykkes,” siger instruktøren, der vil gøre op med de klichéfyldte indvandrerroller i dansk film.
Marijana Jankovic pryder forsiden af det nye Ekko, som er nummer 100 på omtrent 25 år.
Køb nummeret her eller tegn abonnement og få en filmgave!
Historien om Ekko
I jubilæumsnummeret vender vi blikket mod os selv. Hvordan blev Ekko landets toneangivende filmmedie, hvilke bedrifter og skandaler har præget vejen, og hvad er fremtiden for det sidste danske filmmagasin på tryk?
Vi gør også status over filmkunsten i det kvarte århundrede, Ekko har eksisteret. Og kendere af bladet fra sagsøgeren Peter Aalbæk Jensen over instruktøren Zinnini Elkington til revseren Knud Romer siger deres ærlige mening om jubilaren.
Først med det sidste ord?
Værdifællesskabet mellem Europa og USA er i opløsning, men præsident Trump kan – utilsigtet – bane vej for et mere nuanceret filmideal og en opblomstring af den europæiske fortælletradition. Det vurderer instruktør Bille August, som samtidig afslører absurditeterne, han selv har mødt i Hollywood.
Timothée Chalamet opfører sig ikke, som pæne filmstjerner skal. Det provokerer Hollywoods elite, men han er i gang med at skabe en karriere, hvor hans fingeraftryk på film er lige så kraftigt som instruktøren.
Alle kender Mikael Bertelsens Det sidste ord på TV 2, hvor kendte danskere tager afsked direkte til kameraet og underskriver, at interviewet først må vises efter deres død. Men faktisk udkom DR først med et tilsvarende format – endda under samme titel. Vi undersøger det pudsige sammenfald.
”Det er som at se verden gennem trætte, hårdtarbejdende øjne i en snapsebrandert.” En særpræget æstetik har bredt sig og kendes som Netflix flatness. Men hvad skyldes den, og hvad gør den ved filmkunsten?
I #100 kan du også møde norske Joachim Trier, tage på en rejse gennem filmens Shakespeare-fortolkninger og læse om forårets og sommerens bedste film i vores store anmeldelsessektion.
Ekko #100
Få en filmgave, når du tegner abonnement.
Bestil magasinet her og få det tilsendt.
Magasinet kan købes i velassorterede kiosker over hele landet.
Abonnenter kan også læse bladet digitalt.
