Nyhed
01. mar. 2024
Dune 2 får bedste åbning siden Barbie

Timothée Chalamet spiller den messianske hovedperson Paul Atreides i Denis Villeneuves to film, der tilsammen fortæller historien fra Frank Herberts berømte 60'erroman Klit. 

Foto | Niko Tavernise

Dune 2 får bedste åbning siden Barbie

Denis Villeneuve er den første instruktør til at tøjle Frank Herbert berømte roman, og anden del af fortællingen er et hit både blandt danske publikummer og anmeldere.

Af Frederik Hoff

To dage efter premieren onsdag har efterfølgeren til Denis Villeneuves sci-fi-storfilm Dune solgt 29.519 billetter i danske biografer.

Det betyder, at Dune: Del 2 er godt på vej til at overgå forgængeren, der i sin åbningsweekend i 2021 solgte over 55.000 billetter i Danmark og på verdensplan indtjente lige knap tre milliarder kroner.

Ifølge en pressemeddelelse fra Warner Bros. Discovery betyder det også, at filmen allerede har fået den bedste danske åbning siden giga-hittet Barbie.

Greta Gerwigs dukkefilm trak i august 2023 over 94.000 mennesker ind i biograferne i løbet af sin åbningsweekend.

Dune: Del 2 kunne nemt have været en skuffelse efter den roste etter, men i udlandet og i Danmark er anmelderne vilde med filmen.

Ekkos anmelder Helen O’Hara giver fem stjerner og roser den stærke virkelighedsforankring i filmen, som ellers foregår langt fra vor planet. Tre danske medier har givet filmen seks ud af seks mulige stjerner.

Tredje film på vej
Det er nærmest mirakuløst, at Villeneuve har fået en god forretning ud af at filmatisere Frank Herberts storladne og mærkelige roman Klit, når det siden udgivelsen i 1965 allerede er gået galt flere gange.

Den chilensk-franske instruktør Alexandro Jodorowsky forsøgte sig i 70’erne. Men det faldt sammen, blandt andet fordi han insisterede på at lade filmen være ualmindeligt lang.

Historien om det legendariske filmforlis blev i 2013 til dokumentaren Jodorowsky’s Dune.

David Lynch lavede sin egen filmatisering med Kyle MacLachlan i hovedrollen i 1984. Men resultatet floppede i biograferne og var hadet af anmeldere og Lynch selv, der ikke havde fuld kontrol over projektet.

I 00’erne forsøgte Paramount Pictures at få en ny film op at stå med action-instruktørerne Peter Berg og Pierre Morel tilknyttet til projektet på forskellige tidspunkter, men også det faldt til jorden.

Denis Villeneuve og Warer Bros. viste sig at være de rette til opgaven. Måske blandt andet fordi de modsat Jodorowsky og Lynch delte Herberts roman op i to film, så sci-fi-epikken for alvor kan udfolde sig.

Som Helen O’Hara skriver i sin Ekko-anmeldelse, håber Denis Villeneuve på at få grønt lys til at filmatisere Herberts romanefterfølger, Profeten på Klit (Dune Messiah), og med den foreløbige succes virker det sandsynligt.

Spørgsmålet er så bare, om Villeneuve kan gøre det igen. Denne gang med en bog, som ingen før har forsøgt at lave film ud af.

Trailer: Dune: Del 2

Relevante artikler

Biografanmeldelse
23. feb. 2024
Dune: Del 2

Dune: Del 2

Biografanmeldelse
05. sep. 2021
Dune

Dune

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten