Dugfriske eksperimentfilm fra Møn

Et højskoleophold er tiden til at lære sig selv og sine evner at kende. Der skal eksperimenteres derudaf, og normalt er det kun én selv, som kan mærke resultatet.

Men på Filmhøjskolen Møn udmønter eksperimenterne sig i helt konkrete film.

De næste to uger viser eleverne fra skolens forårshold eksklusivt deres afgangsfilm på Ekkos hjemmeside. Det er en fantastisk mulighed for måske at se fremtidens filmskabere træde deres allerførste filmiske skridt.

Ekko har i flere år stået for premieren filmhøjskolens film, men dette dugfriske forårshold har leveret mere personlige og grænsesøgende film end noget andet hold.

Det hænger sammen med, at skolen det sidste halve år har løsnet grebet om filmaspiranterne. Proces er blevet prioriteret over resultatet, og derfor stikker filmene i vidunderligt mange forskellige retninger.

Se filmene her frem til 18. juni!

Grotesk grisemand
I april besøgte Ekko Møn og tog med et af elevholdene på optagelse. Her brugte de sovsekulør og rødt lys til at forvandle skolens nydelige toilet til et klamt tankstationslokum i filmen Benzin.

Det korte værk er en øvelse i suspense og handler om Lasse, der febrilsk forsøger at holde en affære hemmelig for sin kæreste på en tankstation.

Andre hold dyrker film med dybe samtaler i smukke omgivelser, som eleverne sikkert kender fra deres højskoleophold.

I Døgnfluer mødes to barndomsvenner efter lang tid og genfinder de komplicerede følelser imellem dem. Og i Tidevand hjælper to nære venner hinanden med at få det sidste ud af sommeren, selv om den ene gemmer på en hemmelighed.

I den mere syrede ende finder vi Forget Me Not, hvor en grotesk, griseagtig mands rutineprægede liv i en strandhytte bliver forstyrret.

Personlige dokumentarer
De brede rammer for afgangsfilmen har også gjort det muligt for flere elever at dimittere med dokumentarfilm, der i alle tilfælde tager udgangspunkt i filmskaberne selv.

En gruppe elever fortæller åbent om usikkerheden ved deres kroppe i Min krop, men mit hoved, der kulminerer med, at de meget forskellige kroppe bliver vist modigt frem.

I Kælling diskuterer en gruppe kvinder, der ikke kender hinanden, deres forhold til andre kvinder og dramatiserer hadet og konkurrencen imellem kvinder med pumpende elektronisk musik i baggrunden.

En elev bruger sin glæde ved at improvisere på et klaver som udgangspunkt for at fundere over angst og frihed i Ingen kender mig som klaveret. Og i sorthvid-filmen Er jeg endelig fri nu? fremfører en enkelt elev en teatralsk monolog om selvmordstanker.

Blandt de diverse afgangsfilm er der endda også blevet plads til animation i form af den poetiske My Tears Are Meant for Building. Filmen kombinerer tegninger og realfilm og viser himlens skyer som en utopisk verden, hvor menneskeheden efter vores mange krige kan skabe en smuk fremtid.

Efterårssemestret på Filmhøjskolen Møn starter den 11. august, og der er stadig ledige pladser. Læs mere her!