Nyhed
12. aug. 2008
DRs nye filmvært i Ekko #42

DRs nye filmvært i Ekko #42

DR's nye filmprogram, eksklusivt interview med Mike Leigh og tema om dansk film i opbrud. Bladet er på gaden i morgen.

Af Claus Christensen og Julie Bloch Pedersen

Mandag den 15. september kl. 20 går DR2 Premiere - Danmarks nye filmprogram - i luften med et helt nyt ansigt som vært.

Forud er gået halvandet år med at skabe et programkoncept og finde en vært, der kan træde ud af skyggen fra Ole Michelsens Bogart-hat. Ekko har fulgt processen og kan som det første medie bringe et interview med den nye vært, 35-årige Mikkel Munch-Fals, som er en lovende filminstruktør og Robert-vinder.

"Jeg er ikke anmelder af hjerte. Jeg er en kunstner, som tager en time-out for at blive anmelder," siger han.

Mike Leigh, London
Ekko har været i London og besøge den 65-årige mesterinstruktør Mike Leigh (forsiden), der er aktuel med Happy-Go-Lucky. Leigh er kendt for sin arbejdsmetode, der går ud på at udvikle manuskriptet og karaktererne sammen med skuespillerne over en længere periode. Flere instruktører har forsøgt at gøre Leigh kunsten efter, blandt andre Annette K. Olesen i Små ulykker.

"Det er rent bullshit," siger Leigh. "Det vidner om en helt overfladisk og quasi-teknisk forståelse af mit arbejde. At ville bruge 'Mike Leigh-metoden' svarer til at ville bruge Van Goghs metode til at male solsikker."

Nye signaler i dansk film
Nummerets tema handler om nye signaler i dansk film.

"Vi må hen til netværkstanken, hvor filmfolk går sammen med mennesker fra andre kreative fag, og ideerne får et friere flow," siger Jakob Høgel, leder af talentudviklingen New Danish Screen.

Kritikeren Morten Piil har set 35 film fra New Danish Screen og vender tommelfingeren opad. Vi taler om ligestilling med fire yngre kvinder, som er på vej med deres første spillefilm, og Jakob Stegelmann tager pulsen på Filmskolens animationslinje, hvis tolv bedste afgangsfilm er Ekkos dvd-gave til læserne.

Skuespillere svinger penslen
I den kuriøse afdeling beretter manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig om alfa- og betahannernes kamp i Filmbyens kantine, mens Kim Foss kaster et skeptisk blik på skuespillere, der svinger penslen og kalder det kunst.

Læs også om Batmans hemmelige oprindelse, Filmmagtens top 25, Guldpalmevinderen Laurent Cantet, samfundsoprør i de italienske film Gomorra og Il Divo, Niels Arden Oplevs filmatisering af Mænd der hader kvinder og meget mere.

Ekko #42 kan købes i 230 kiosker over hele landet. Bestil abonnement på tlf. 3321 4196 eller her.

Relevante artikler

Nyhed
01. feb. 2007
Filmprogram på vej på DR2

Filmprogram på vej på DR2

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro