Nyhed
29. okt. 2019
Dronningen vinder stor filmpris
Advokaten Anne (Trine Dyrholm) sætter sin tilværelse og familie på spil, da hun indleder en affære med sin svenske stedsøn (Gustav Lindh). Foto | Rolf Konow

Dronningen vinder stor filmpris

Det danske drama om en kompleks kvindes forbudte affære vinder Nordisk Råds Filmpris og kører sig yderligere i stilling til en Oscar-nominering.

Af Nicki Bruun

Siden verdenspremieren på den amerikanske Sundance-festival i starten af året har Dronningen gået fra sejr til sejr. 

Flotte priser, fantastiske anmeldelser og et stort publikum i biografen – og muligheden for at blive Oscar-nomineret som prikken over i’et. 

Nu kan May el-Toukhys drama – hvor Trine Dyrholm spiller en kvinde, der indleder et mildt sagt problematisk forhold til sin stedsøn – skrive endnu en triumf på cv’et. 

Dronningen har her til aften vundet Nordisk Råds Filmpris ved en uddeling i Stockholm, hvor de fem nordiske lande – Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island – hver især havde indstillet en film. 

Med prisen følger en pengepræmie på 350.000 kroner, der deles mellem instruktøren, hendes manuskriptforfatter Maren Louise Käehne og producerne Caroline Blanco og René Ezra.

”Vi ved næsten altid, om en filmfigur er god eller ond, men med Dronningen overlader instruktør May el-Toukhy og medforfatter Maren Louise Käehne det til os, publikum, at finde fokus og morale og dømme hovedpersonen Anne, der gør lige præcis det, hun ikke bør: begynder en affære med sin stedsøn,” skriver juryen, som består af formændene fra hver af medlemslandene – Danmarks formand er DR-vært Per Juul Carlsen.

Formidabelt skuespil
Nordisk Råds Filmpris er blevet uddelt i seksten år, hvor de fem nordiske lande har skiftedes til at afholde prisuddelingen.

Med prisen til Dronningen – som konkurrerede med blandt andre islandsk-danske Hlynur Pálmasons En hvid, hvid dag og skuespilleren Tuva Novotnys Cph Pix-vinder Blind Spot – har Danmark nu vundet prisen seks gange. 

Juryen fremhæver særligt den komplekse kvindefigur Anne, som Trine Dyrholm med en stærk præstation formår at give troværdigt liv. 

”Det er ikke en fornøjelse at lære Anne at kende – men det er en berusende fornøjelse at opleve en finmasket film, der giver os de rette redskaber til, at vi selv kan finde vores forhold til et komplekst menneske. Og som tror på, at vi selv er i stand til det,” lyder det i motivationen.

”Det er umuligt ikke at fremhæve Trine Dyrholm for sit formidabelt nuancerede skuespil som ’Dronning’ Anne, men på alle niveauer – fotografi, musik, production design, manuskript m.m. – er Dronningen en imponerende bedrift. Den får en næsten umulig opgave til at synes let og ubesværet.”

Oscar i horisonten
Nu kan folkene bag Dronningen for alvor begynde at se frem mod den 16. december.

Her vælger Oscar-akademiet ti film, der skal kæmpe om de fem nomineringer i kategorien for ”bedste internationale film” – som prisen har skiftet navn til – ved verdens største prisuddeling.

Med de mange priser og gode anmeldelser også hos internationale topkritikere må det danske bud siges at være en af de stærke kandidater.

Det ville fuldende et fantastisk år for holdet bag filmen, hvis Dronningen ender med at skulle dyste på den største filmscene overhovedet.

Trailer: Dronningen

Relevante artikler

Nyhed
20. aug. 2019
Dronningen nomineret til stor filmpris

Dronningen nomineret til stor filmpris

Nyhed
01. apr. 2019
Dronningen trækker folk i biografen

Dronningen trækker folk i biografen

Biografanmeldelse
18. mar. 2019
Dronningen

Dronningen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten