Nyhed
11. juni 2025
Dræberklovn og tourettes på Møn

I horrorfilmen Stoppestedet møder vi en Terrifier-agtig dræberklovn, der knivmyrder hæmningsløst og kun måske er et produkt af hovedpersonens ængstelighed. 

Foto | Solveig Thygesen

Dræberklovn og tourettes på Møn

Fem film fra forårsholdet på Filmhøjskolen Møn kan de næste to uger ses på Ekkos hjemmeside, og eleverne kommer hele vejen rundt om det skrøbelige menneskesind.

Af Frederik Hoff

Empati i en sauna, angstens vrangforestillinger, en larmende psykisk lidelse, barnlig afhængighed og den lange sti, der gjorde os til dem, vi er.

Eleverne fra forårsholdet 2025 på Filmhøjskolen Møn kommer hele vejen rundt om det skrøbelige menneskesind i deres afsluttende film fra skolen.

Filmhøjskolen har de seneste år vokset sig til en vigtig del af dansk films talentudvikling og et kortere, men stærkt alternativ til European Film College i Ebeltoft. Blandt lærerkræfterne finder man Ekkos coverstjerne Mathias Broe, der er aktuel med queerfilmen Sauna. Efterårsholdet starter den 10. august, og der er stadig ledige pladser.

Ekko viser hvert halve år filmene fra det seneste hold, og de nyeste fem små perler kan ses på Ekkos hjemmeside til og med 24. juni.

Se filmene her!

To dokumentarer og tre fiktionsfilm i meget forskellige genrer tackler den indre smerte, der på usynlig vis kan plage os.

Det hele starter som bekendt i barndommen, og i dokumentaren Det der brænder ser to venner tilbage på alle de beslutninger – også de dårlige – som har gjort dem til dem, de er i dag.

I komedien Sutter er højskoleeleven Frida så uheldig, at en meget barnlig last er hængt ved hende helt oppe i tyveårsalderen. Hendes pinlige måde at håndtere mentalt pres må lægges på hylden, hvis hun skal træde helhjertet ind i voksenlivet.

Dræberklovn
Dokumentaren Tics og tavshed følger højskoleeleven Pernille Rostgaard Sørensen og hendes liv med tourettes syndrom, mens fire andre med den komplicerede lidelse tæt inde på livet deler ud af erfaringerne.

To film forholder sig til ungdommelig angst på meget forskellige vis.

En ung kvinde sætter sig i en sauna for at samle tankerne, men afbrydes af en ældre kvinde i det rolige drama Alma. Irritationen forvandler sig til en velsignelse, da den fremmede hjælper hovedpersonen med at overkomme en hæmmende frygt.

I horrorfilmen Stoppestedet går det noget mere voldsomt til.

Også her sidder en ung kvinde alene. Men i stedet for alderdommens visdom møder hun en Terrifier-agtig dræberklovn, der knivmyrder hæmningsløst, og som kun måske er et produkt af hendes eget ængstelige sind.

Se alle filmene her!

Filmhøjskolen Møn

Stiftet i 2017 og ligger i Stege på Møn.

Kan huse 36 elever, der går et semester på 19-22 uger.

Eleverne bliver undervist i teoretiske forløb og producerer selv film.

Se den nyeste årgangs afslutningsfilm hos Ekko.

Næste årgang starter 10. august, og der er stadig ledige pladser.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro