Anbefaling
08. juli 2015
DR viser sommerens bedste komedieserie
Sharon Horgan og Rob Delaney spiller skolelæreren Sharon og reklamemanden Rob, der efter en sexfyldt weekend i London finder ud af, at de er blevet gravide. Foto | Ed Miller

DR viser sommerens bedste komedieserie

Bag den kedelige titel Da Sharon mødte Rob gemmer sig en romantisk komedieserie af højeste karat.

Af Nicki Bruun

Sommeren er historisk set dødvande for godt tv, men i år er en undtagelse.

Mens HBO Nordic hver mandag præsenterer et afsnit af årets mest ventede dramaserie, anden sæson af True Detective, viser Danmarks Radio i mere ubemærkethed en skamrost engelsk tv-serie torsdag aften.

Serien har på dansk fået den noget kedelige titel Da Sharon mødte Rob, der givetvis skal ses som en henvisning til Rob Reiners romantiske komedie-klassiker Da Harry mødte Sally fra 1989.

Men kedeligt er det langt fra, og efter at have set første afsnit vender vi her på Ekko tommelfingeren opad for serien, som den anerkendte tv-kritiker Todd VanDerWerff fra internetmagasinet Vox.com tilmed kalder sommerens bedste komedieserie.

Skuespillerne løfter løjerne
Originaltitlen er Catastrophe, og katastrofen består i, at seriens to hovedpersoner, irske Sharon (Sharon Horgan) og amerikanske Rob (Rob Delaney) efter en sexfyldt weekend i London finder ud af, at de sammen venter et barn.

Derfor mødes de igen i Sharons hjemby London og aftaler at få og opfostre barnet. Præmissen er set før, og anmelderne sammenligner da også serien med Judd Apatows Knocked Up (2007).

Da Sharon mødte Rob er et kærlighedsbarn af skuespillerne Sharon Horgan og Rob Delaney, der også har skabt serien. Horgan er en irsk skuespiller, som især har medvirket i engelske tv-serier. Delaney er en amerikansk komiker og kendt for at være en af de morsomste mænd på Twitter.

Det er ikke mindst kemien mellem de to, der løfter serien op i de højere luftlag.

Hver torsdag på DR2
I vanlig britisk stil består sæsonen blot af seks afsnit af nogle-og-tyve-minutter.

Første afsnit af Da Sharon mødte Rob ligger på dr.dk indtil på fredag 10. juli, så det gælder om at komme væk fra sommersolen og ind foran computeren.

Dernæst kan man så passende tænde for sit tv de næste fem torsdage klokken 21.30 på DR2, hvor de resterende fem afsnit vil blive vist.

Trailer: Da Sharon mødte Rob

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
16. okt. 2014
Bankerot

Bankerot

Interview
28. maj 2013
En krævende komedieserie

En krævende komedieserie

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro