Nyhed
28. nov. 2017
DR tager afstand fra seksuelle julelege
Caroline Reiler er direktør for rådgivning, strategi og kommunikation i DR, som sparker ansvaret for historier om grænseoverskridende adfærd tilbage på ledere som Peter Engel. Foto | Bjarne Bergius Hermansen

DR tager afstand fra seksuelle julelege

”Det var en anden tid, hvor nogle ledere åbenbart desværre ikke greb ind over for den slags,” svarer Danmarks Radio på Ekkos historie om grænseoverskridende festadfærd i 00’erne.

Af Nicki Bruun

”Ved indgangen til festen stod der en boks, hvor man kunne gå ind og få taget et billede af sine kønsdele. Det var frivilligt, men der var en del, som havde lyst til det – også kvinder. Billederne blev sat op på en opslagstavle, og så kunne man ellers gå og gætte på sine kollegers dillere, glatte eller behårede venusbjerge.”

Sådan fortæller stifteren af produktionsselskabet Wingman Media, Peter Engel, til Filmmagasinet Ekko om sine oplevelser på Danmarks Radio.

Her deltog han i midten af 00’erne i en vild fest arrangeret i samarbejde mellem Statsradiofoniens P3 og DR Ung, som Peter Engel blev chef for i 2004, inden han i 2007 blev producer på Zentropa.

Nu svarer Danmarks Radio i en email ved at sparke bolden tilbage til Peter Engel og de andre ansvarshavende ledere dengang.

”Den adfærd, Peter Engel beskriver, tager vi klart afstand fra. Det var en anden tid, hvor nogle ledere åbenbart desværre ikke greb ind overfor den slags. Det kan jeg kun beklage,” udtaler Caroline Reiler, der er direktør for rådgivning, strategi og kommunikation i DR.

”Ledelse i DR er betydeligt professionaliseret siden dengang for over tolv år siden, da Peter Engel var i huset.”

For nylig suspenderede DR dog to ledende medarbejdere for upassende adfærd over for praktikanter. Ved den lejlighed udtalte Caroline Reiler til Ekstra Bladet:

”Det er ikke min opfattelse, at der er tale om en generel adfærd i DR. Men det er klart, at med det, der er kommet frem uden for DR, får vi gennemgået procedurer for at se, hvordan vi skal reagere.”

Lummer julemand
Peter Engel var forinden ansættelserne på DR og Zentropa redaktionschef på ungdomsprogrammet Rundfunk på TV 2, hvor omgangstonen ifølge ham også var temmelig bramfri. Han modtog således i afskedsgave en billedramme med 25 sirligt opsatte kønshår.

Til en julefrokost på Danmarks Radio kom Peter Engel i centrum som lummer julemand.

”Alle deltagere skulle så lige forbi og sidde engang på skødet for at få taget et billede til festens opslagstavle. Vi syntes, at det var sjovt, men i de nye tider virker det muligvis åndssvagt,” fortæller produceren til Filmmagasinet Ekko.

Pointen i Peter Engels historier fra sit arbejdsliv på landets største medieinstitutioner er, at det ikke kun er på Peter Aalbæk Jensens filmselskab Zentropa, der for tiden er under kraftigt angreb, at adfærden har været grænseoverskridende. Faktisk var der i Engels tid problemer på DR, som han ikke oplevede på Zentropa.

”I DR oplevede jeg, at folk blev sygemeldt med det, man kaldte ’passiv stress’, fordi organisationen er så stor og kompliceret, at det kan være svært at træffe klare beslutninger på kort tid.”

Det har Danmarks Radio ikke forholdt sig til i udtalelsen.

Relevante artikler

Nyhed
07. maj 2018
”Jeg har historier om Politiken”

Aalbæk: ”Jeg har historier om Politiken”

Interview
02. jan. 2018
Det var hævn!

Peter Aalbæk: Det var hævn!

Nyhed
22. nov. 2017
Zen­tro­pa-​ele­ver afviser hverdag med overgreb

Zen­tro­pa-​ele­ver afviser hverdag med overgreb

Debat
17. nov. 2017
Tak for tæskene, Peter!

Eks-småtte:  Tak for tæskene, Peter!

Nyhed
17. nov. 2017
Ole Bornedal forsvarer Aalbæk

Ole Bornedal forsvarer Aalbæk

Nyhed
01. nov. 2017
Peter Aalbæk Jensen forarger i Sverige

Peter Aalbæk Jensen forarger i Sverige

Interview
28. okt. 2017
Et mandeoprør er på vej

Peter Aalbæk: Et mandeoprør er på vej

Nyhed
17. okt. 2017
”Det matcher smukt Weinsteins metoder”

”Det matcher smukt Weinsteins metoder”

Nyhed
16. okt. 2017
Trier afviser Björks anklager

Trier afviser Björks anklager

Nyhed
16. okt. 2017
Dansk instruktør befamlede mig

Björk: Dansk instruktør befamlede mig

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten