Nyhed
09. apr. 2026
DR har fundet sin indholdsdirektør

Naja Nielsen har tidligere været digital direktør hos britiske BBC, hvor hun stod i spidsen for den digitale transformation af hele BBC News.

Foto | Joshua Bratt

DR har fundet sin indholdsdirektør

Efter nedlæggelsen af tre direktørstillinger i DR skal områderne varetages af den nye indholdsdirektør Naja Nielsen, som kommer fra svenske SVT.

Af Frederik Hoff

To dage efter nyheden om, at TV 2 ansætter Ulla Pors som ny indholdsdirektør, har DR nu også fundet sig en indholdsdirektør.

Naja Nielsen har hidtil været mediedirektør for den svenske public service-station SVT. Før det har hun været digital direktør hos britiske BBC, hvor hun ifølge en pressemeddelelse fra DR stod i spidsen for den digitale transformation af hele BBC News.

Hun har også tidligere været hos DR som nyhedschef fra 2015 til 2017, og fra 1. oktober i år skal hun altså lede DR’s store indholdsafdeling.

Stillingen som indholdsdirektør er ny og oprettet efter nedlægningen af tre tidligere direktørposter.

I februar offentliggjorde DR afskedigelsen af flere topchefer. Generaldirektør Bjarne Corydons kniv gik ud over kulturdirektøren Henrik Bo Nielsen og publiceringsdirektøren Lasse Bastkjær Jensen. Stillingen som nyhedsdirektør blev også nedlagt, måneder efter Sandy French blev afskediget.

Alle disse poster er nu lagt sammen og skal varetages af Naja Nielsen.

Visionær profil
I meddelelsen begrundes bestyrelsens valg med, at danskernes medievaner er i gang med en omfattende udvikling og derfor kræver en erfaren, visionær profil.

”Som indholdsdirektør med sådan en bred indholdsportefølje er der ikke mange andre kandidater i dette land end Naja Nielsen til at påtage sig det ansvar og drive den udvikling, som både kan give danskerne et public service-tilbud, som står mål med internationale konkurrenter, men som også er en stærk lederprofil for DR’s dygtige medarbejdere og kan binde organisationen sammen på tværs,” udtaler Bjarne Corydon i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen kalder Naja Nielsen ansættelsen både udfordrende og spændende.

”I mine år uden for Danmarks grænser er jeg kun blevet bekræftet i, at public service spiller en afgørende vigtig opgave for et lands demokrati, sprog og kultur. Og ikke bare det. Jeg ser store muligheder for vækst og innovation, som jeg glæder mig at sætte fart på sammen med alle i DR og de mange aktører i den danske kultur- og mediebranche,” udtaler hun.

Relevante artikler

Nyhed
08. apr. 2026
Lotte Lindegaard er ny fiktionschef på TV 2

Lotte Lindegaard er ny fiktionschef på TV 2

Nyhed
18. feb. 2026
DR tager afsked med topchefer

DR tager afsked med topchefer

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro